Københavns Hovedbanegård: Mere End Bare Tog

Københavns Hovedbanegård, eller blot København H i daglig tale, er meget mere end blot en station. Den er et pulserende hjerte i byens transportnetværk og en bygning med en dyb og fascinerende historie. Fra de tidligste dage uden for byens volde til den moderne metrostation, der i dag forbinder den med resten af byen, har Hovedbanegården gennemgået en bemærkelsesværdig udvikling. Denne artikel udforsker stationens rejse gennem tiden, dens arkitektur og de mange funktioner, der gør den til et centralt samlingspunkt i København.

Hvem ejer Hovedbanegården?

Ejerskabet af Hovedbanegårdens bygninger ligger hos DSB. DSB har også fremlagt planer for en modernisering af stationen, som allerede er blevet godkendt af Slots- og Kulturstyrelsen på et overordnet niveau.

Hvad betyder København H?

København H er den officielle forkortelse for Københavns Hovedbanegård. Det er den største jernbanestation i København og fungerer som et centralt knudepunkt for alle fjerntogs- og de fleste regionalforbindelser på Sjælland. Derudover betjener den seks ud af de syv S-togslinjer. København H er også navnet på den metrostation, der ligger ved siden af.

Stationens Historie: Tre Banegårde i København

Den nuværende Hovedbanegård er faktisk den tredje i rækken af store banegårde i København.

Den Første Banegård (1847-1864)

Københavns første banegård åbnede den 26. juni 1847. Den lå vinkelret på den nuværende placering med udkørsel via den nuværende Sønder Boulevard. Stationen var en simpel træbygning i én etage, opført på en høj grundmuret kælder. Dette skyldtes, at den lå inden for demarkationslinjen foran voldene, hvor murede bygninger hurtigt skulle kunne fjernes. Arkitekturen var præget af italiensk landlig stil, og bygningen tilskrives ofte L.F. Meyer eller H.C. Stilling. Stationen lå i Dronningens Enghave, uden for byporten Vesterport.

Den Anden Banegård (1864-1911)

Behovet for at sammenknytte det nordgående og vestgående jernbanenetværk førte til opførelsen af den anden banegård. Den åbnede i 1864 på den modsatte side af Vesterbrogade, cirka hvor Hammerichsgade og Palads Teatret ligger i dag. Denne station var opført i røde mursten og tegnet af J.D. Herholdt i rundbuestil. Den bestod af to lange bygninger forbundet af en stor træbuekonstruktion under et skifertag. Hallen havde to perronspor og midterspor. Stationen havde separate ventesale for 1., 2. og 3. klasse samt en kongeventesal. Med tiden blev det dog vanskeligt at afvikle den stigende trafik, især på grund af dens placering som sækstation og banernes ruter over Frederiksberg og Nørrebro. Stationen blev taget ud af brug i 1911 og blev kortvarigt brugt som varmestue, før den blev omdannet til biografen Palads Teatret. Bygningen blev revet ned i 1916 for at give plads til Boulevardbanen.

Den Tredje og Nuværende Hovedbanegård (fra 1911)

For at løse trafikproblemerne blev det i 1904 besluttet at bygge en helt ny banegård. Den blev placeret omtrent på stedet for den første station og skulle være en gennemkørselsstation. Dette nye design tillod tog at køre direkte igennem stationen, hvilket var en markant forbedring i forhold til den tidligere sækstation. Banegården blev tegnet af Statsbanernes overarkitekt Heinrich Wenck, som også er kendt for Østerport Station. Wenck udarbejdede flere ambitiøse forslag, men sparehensyn betød, at den endelige bygning blev mindre overdådig indvendigt end oprindeligt tænkt. Den blev indviet den 30. november 1911 og åbnede for trafik den 1. december 1911. Kronprins Christian (den senere Christian X) holdt tale ved indvielsen og fremhævede bygningen som et monument over dansk bygningskunst.

Arkitektur og Heinrich Wencks Design

Heinrich Wencks design af den nuværende Hovedbanegård er stilmæssigt beslægtet med Københavns Rådhus og er et fremragende eksempel på nationalromantikken med inspiration fra ældre dansk arkitektur. De primære materialer er mursten, skifer og granit. Wenck lagde stor vægt på detaljerne og tegnede selv alt fra dørhåndtag til lysekroner og klinker – et sandt gesamtkunstwerk. Han genanvendte træbuekonstruktionen fra Herholdts banegård i både ankomst- og afgangshallerne samt over perronerne. Facaden prydes af 10 sandstensfigurer af folketyper i nationaldragter, udført af billedhuggeren Jens Lund.

Oprindeligt var hallen opdelt i separate afgangs- og ankomsthaller med en "ø" i midten til rejsegodsekspedition. Adgang til perronerne skete via trapper ned til underjordiske ventesale. Først i 1934 blev der åbnet brede passager mellem de to haller for publikum. Hovedindgangen med det store tårn og kobberspir rummer en hvælvet vestibul med en vindrose i loftet, der viser vindretningen via en vindfløj.

Perrontagene var genstand for politisk debat under opførelsen. Wenck ønskede ét stort tag, men sparehensyn betød, at der først slet ikke var bevilget penge til tagene. Midt under byggeriet blev der dog alligevel bevilget midler, men da hovedbygningen allerede stod færdig, måtte Wenck skabe en "lappeløsning" med små tage mellem perrontagene og hovedbygningen.

Langs Bernstorffsgade findes en sidefløj, der oprindeligt husede stationens restaurant og administrationslokaler, herunder de kongelige ventesale. Denne fløj blev senere forlænget af Wenck og K.T. Seest.

Stationens Faciliteter og Layout

Den nuværende Hovedbanegård er opført med 6 perroner for publikum, hvilket giver i alt 12 gennemgående perronspor. Derudover findes 5 lave bagageperroner, en tjenesteperron ved spor 1 (med adgang til de kongelige ventesale) og en høj bagageperron ved spor 12. Spor 9-12 blev oprindeligt brugt til lokaltog og senere S-tog, som officielt startede i 1934. Adgangen til perronerne fra Tietgensbroen blev etableret i 1970'erne. Spor 26 blev tilføjet i forbindelse med Øresundsbanen, selvom denne løsning ikke altid opfattes som optimal.

En perrontunnel blev anlagt på et sent tidspunkt for at lette skift mellem tog. Dette krævede, at perronerne måtte brydes op igen. Længere ude ad perronerne findes også en tunnel, der tidligere forbandt stationen med Centralpostbygningen og blev brugt af postvæsenet.

Modeljernbaneanlægget: En Klassiker

Siden 1967 har et modeljernbaneanlæg været en populær attraktion på Hovedbanegården. Oprindeligt et 3x6 meter stort anlæg skabt af teatermalere, der viste danske landskaber. Vedligeholdelsen var dog en udfordring, og anlægget blev flyttet flere gange. I 1994 bestilte Danmarks Jernbanemuseum et nyt, større anlæg fra Kolding Modeljernbaneklub, med både danske og tyske elementer. Dette anlæg stod i næsten 20 år, før det i 2013 blev udskiftet. Det nuværende, tredje anlæg, indviet i 2014, er skabt af entusiaster og forestiller et sydsjællandsk provinslandskab med modeller af Næstved Station og broen over Suså ved Vrangstrup. Anlægget drives ved indkast af mønter og er stadig et kært syn for mange besøgende.

Metrostationen ved København H

Den 29. september 2019 blev Hovedbanegården forbundet med Metroens Cityring (M3). Metrostationen er anlagt under jorden ved Stampesgade, sydvest for hovedbanegården. I foråret 2020 åbnede en underjordisk transfertunnel, der direkte forbinder metrostationen med jernbanestationen, hvilket gør det nemt at skifte mellem tog og metro. Stationen er, ligesom andre Cityring-stationer med S-togsforbindelse, beklædt med røde keramiske plader som en reference til S-togene.

Hovedtrappen til metroen er placeret ud mod Halmtorvet, og der er også en bagtrappe ved Reventlowsgade. Området omkring metrostationen er blevet omformet; Stampesgade er nu lukket for biltrafik (dog med cykelsti), og der er etableret cykelparkering og en "byhave" med bænke og træer ved Halmtorvet. Der er planer om at udvide metronetværket fra Hovedbanegården med en ny linje (M4) til Sydhavnen og Valby.

Vurderinger og Kritik Gennem Tiden

Ved åbningen blev stationen mødt med blandede reaktioner. Heinrich Wenck selv ønskede, at bygningen skulle fremstå som noget "dansk". Forfatteren Johannes V. Jensen beskrev den i 1911 som "ikke køn, men ny, rummelig og lys, topmoderne". Arkitekten Carl Schiøtz kritiserede især de urolige omgivelser og brugen af mange forskellige materialer på facaden. Måske den mest markante kritik kom fra arkitekten Carl Petersen, der mente, at det store tårnparti forstyrrede den rumlige virkning og "slog" facadens og tagets monumentale udstrækning "i stykker". Han foretrak modsætningen i rumstørrelserne, som set i Københavns Rådhus, hvor forhallen var lavere end hovedhallen for at skabe en mere slående effekt.

Store Ombygninger og Moderniseringer

Gennem årene har Hovedbanegården gennemgået flere betydelige ændringer for at tilpasse sig skiftende behov.

• Biografen "Den vide Verden": I 1935 blev nærtrafikkens ventesal omdannet til biografen "Den vide Verden", som var populær indtil 1971.
• Automater og Reklamer: 1950'erne så en installation af mange automater og neonreklamer som følge af stigende turisme.
• Halsammenlægning (1978-1994): En stor ombygning ved Dissing + Weitling fjernede rejsegodsøen og slog afgangs- og ankomsthallerne sammen. Rulletrapper og elevatorer til perronerne blev installeret (de første rulletrapper til S-tog var dog kommet allerede i 1954).
• Fredning: Bygningerne blev fredet i 1983 for at bevare deres arkitektoniske værdi.
• Brand i 1986: Perronhallerne og elektriske installationer blev beskadiget i en brand, men de ramte bueslag blev hurtigt rekonstrueret.
• ShoppingCenter (1994): Omkring 40 butikker blev etableret i hallen i nye bygninger tegnet af PLH Arkitekter. Fokus var på længere åbningstider og fødevarer.
• Renovering 2004-2008: En større renovering ved Gottlieb Paludan Architects omfattede perrontage, sænkning og forlængelse af perroner (spor 3-6) til international standard.

Sammenligning af Københavns Banegårde

Ofte Stillede Spørgsmål om København H

Hvem ejer bygningerne på Københavns Hovedbanegård?

Bygningerne ejes af DSB.

Hvornår blev den nuværende Hovedbanegård åbnet?

Den blev indviet den 30. november 1911 og åbnede for trafik den 1. december 1911.

Hvem tegnede den nuværende Hovedbanegård?

Den blev tegnet af Statsbanernes overarkitekt Heinrich Wenck.

Hvorfor er stationen bygget som en gennemkørselsstation?

Dette design blev valgt i 1904 for at løse trafikproblemerne med de tidligere sækstationer og for at muliggøre en mere effektiv afvikling af togtrafikken.

Er Hovedbanegården fredet?

Ja, stationsbygningerne blev fredet i 1983.

Hvornår åbnede metrostationen ved Hovedbanegården?

Metro Cityringen (M3) med stop ved Hovedbanegården åbnede den 29. september 2019.

Hvilke materialer er fremtrædende i Wencks design?

Mursten, skifer og granit er de mest fremtrædende materialer.

Hvor mange perronspor har stationen?

Stationen har 6 perroner for publikum, hvilket giver i alt 12 gennemgående perronspor.

Københavns Hovedbanegård står i dag som et vigtigt monument over jernbanens udvikling i Danmark og en central del af Københavns infrastruktur. Dens rige historie, imponerende arkitektur og konstante tilpasning til moderne transportbehov gør den til et fascinerende sted at besøge og et uundværligt knudepunkt for tusindvis af rejsende hver dag. Fra Wencks oprindelige vision til integrationen med metronetværket fortsætter Hovedbanegården med at spille en hovedrolle i byens liv.

Kunne du lide 'Københavns Hovedbanegård: Mere End Bare Tog'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Shoppingcenter.