9 år ago
Januar er traditionelt set en måned, hvor mange danskere sætter fokus på sundhed, motion og nye vaner. Nytårsforsætter om at komme i bedre form fylder træningscentrene. I den forbindelse har Idrættens Analyseinstitut (Idan) taget temperaturen på fitnessbranchen i Danmark og opdateret deres Facilitetsdatabase. Analysen afslører en bemærkelsesværdig udvikling: for første gang i mere end et årti er der sket en stagnation i det samlede antal fitnesscentre på landsplan.

Ifølge den seneste optælling, der fandt sted i september 2022 (med data sidst opdateret i juni 2021 for det samlede antal), er der præcis 1.515 fitnesscentre i Danmark. Dette er det samme antal som ved den foregående optælling i juni 2021. Denne lighed i antallet markerer et skift efter mange års kontinuerlig vækst i branchen.
Antallet af Fitnesscentre i Danmark
Det præcise tal på 1.515 fitnesscentre dækker over en kompleks virkelighed, hvor forskellige typer af centre har oplevet forskellig udvikling. Selvom det samlede antal er uændret, har der været forskydninger i antallet af centre baseret på deres driftsform.
Historisk set har antallet af fitnesscentre i Danmark været i kraftig vækst. Siden 2010 er antallet af private, kommercielle centre alene steget markant. Fra 427 centre i 2010 voksede dette tal til hele 969 i 2021, hvilket svarer til en procentvis stigning på imponerende 127 procent over lidt mere end et årti. Denne vækst har afspejlet en stigende interesse for fitness og styrketræning blandt danskerne.
Den seneste opdatering viser imidlertid et lille fald i antallet af private centre, fra 969 i juni 2021 til 965 i september 2022. Samtidig er antallet af foreningsdrevne centre steget fra 370 til 374 i samme periode. Antallet af selvejende og kommunale centre har holdt sig stabilt eller oplevet mindre ændringer.
Udvikling fordelt på Driftsform
For bedre at forstå dynamikken i fitnessbranchen er det værd at se på udviklingen i antallet af centre fordelt på deres driftsform over de seneste år:
Tabel 1: Udvikling i antal fitnesscentre mellem 2018 og 2022 fordelt på driftsform
| Driftsform | Februar 2018 | April 2019 | April 2020 | Juni 2021 | September 2022 |
|---|---|---|---|---|---|
| Private | 803 | 883 | 938 | 969 | 965 |
| Forening | 335 | 358 | 365 | 370 | 374 |
| Selvejende | 162 | 135 | 133 | 131 | 131 |
| Kommunale | 53 | 38 | 39 | 35 | 35 |
| Ikke oplyst/andet | 10 | 2 | 11 | 10 | 10 |
| I alt | 1.363 | 1.420 | 1.486 | 1.515 | 1.515 |
Kilde: Facilitetsdatabasen, Idan
Som tabellen illustrerer, er det særligt faldet i de private centre, der bryder den hidtidige trend. Senioranalytiker i Idan, Steffen Rask, påpeger, at selvom et fald på fire private centre i sig selv ikke virker dramatisk, er det betydningsfuldt, fordi det er det første fald siden 2010. Dette kan indikere, at den seneste tids kriser har haft en mærkbar effekt på branchen, især for de kommercielle aktører.
Coronakrisens Eftervirkninger
Den globale coronakrisen, som for alvor ramte i 2020, førte til gentagne nedlukninger og skiftende restriktioner for fitnesscentrene. Dette havde en direkte konsekvens for medlemstallet. Ifølge branchedirektør i Dansk Fitness & Helse Organisation (DFHO), Morten Brustad, oplevede branchen i 2021 et fald på 100.000 medlemmer sammenlignet med situationen før krisen.
Efter genåbningerne vendte rigtig mange medlemmer tilbage til centrene, hvilket vidnede om danskernes store interesse for at genoptage deres træningsrutiner. Dog er branchen ifølge Morten Brustad fortsat ikke helt på det niveau, den var før krisen, målt på det samlede antal medlemmer. Han udtaler, at man er på vej tilbage mod normalen, men stadig ligger lidt under det tidligere niveau. Dette afspejles sandsynligvis også i den observerede stagnation i antallet af centre.
Interessant nok viste en optælling i 2021 en stigning på 29 centre siden 2020, på trods af krisen. Morten Brustad forklarede dengang, at denne stigning primært skyldtes, at allerede planlagte udvidelser og etableringer blev gennemført i krisens første år. Desuden var offentlige hjælpepakker med til at understøtte centrene økonomisk og dermed forhindre en større bølge af lukninger. Det er derfor først nu, med den seneste opdatering, at de egentlige og længerevarende konsekvenser af coronakrisen for alvor bliver synlige i facilitetsstatistikken.
Den nuværende afmatning i væksten kan i høj grad tilskrives følgevirkningerne af to års usikkerhed under pandemien. Planlagte investeringer og udvidelser er i mange tilfælde sat i bero, fordi branchen afventer en mere stabil situation.
Energikrisen Rammer Branchen
Netop som fitnessbranchen var ved at navigere ud af coronakrisens direkte påvirkninger, meldte en ny udfordring sig: energikrisen. Stigende priser på energi og andre driftsomkostninger påvirker naturligvis også fitnesscentrene.
Selvom et fitnesscenter måske ikke er den absolut største energisluger sammenlignet med tung industri, kræver driften stadig betydelige mængder energi til belysning, opvarmning, ventilation, varmt vand til badefaciliteterne og strøm til maskinerne. Morten Brustad bekræfter, at branchen kan mærke de stigende omkostninger ligesom alle andre sektorer.
De stigende priser har allerede fået konkrete konsekvenser for nogle aktører i branchen. For eksempel har fitnesskæden FitnessX ifølge en artikel på Finans.dk måttet nedjustere sine ambitiøse ekspansionsplaner. Kædens oprindelige mål var at etablere 100 centre inden 2026, men direktør Per Lyngbak Nielsen udtaler, at dette mål ikke længere er realistisk under de nuværende omstændigheder. De markant stigende energipriser og byggepriser har skabt helt andre realiteter for at drive og udvide en fitnesskæde sammenlignet med for blot få år siden.
Fitness Forbliver Populært blandt Danskerne
På trods af kriser og udfordringer er der dog også lyspunkter for fitnessbranchen. En analyse af danskernes motions- og sportsvaner fra 2020, ligeledes udført af Idan, viser, at fitness og styrketræning fortsat er blandt de mest populære motionsformer i Danmark.
Rapporten afslørede, at 38 procent af de 13-15-årige dyrkede styrketræning i 2020, hvilket var en stigning på hele 9 procentpoint siden 2016. Blandt voksne over 16 år dyrkede 35 procent styrketræning, en stigning på 5 procentpoint i samme periode. Når man inkluderer relaterede aktiviteter som spinning og crossfit, viser tallene, at næsten halvdelen af den voksne befolkning (49 procent) dyrker fitness i bred forstand.
Steffen Rask understreger, at fitnesstrenden har været konstant stigende siden 2007, og intet tyder på, at den vil ændre sig i den nærmeste fremtid. Han bemærker desuden en tendens til, at børn og unge starter med styrketræning i en stadig tidligere alder. Denne vedvarende popularitet for fitness som motionsform giver et solidt fundament for branchen på længere sigt, selvom den står over for midlertidige udfordringer.
Er Markedet Mættet eller blot i Pause?
Den nuværende stagnation rejser spørgsmålet, om det danske fitnessmarked er ved at være mættet efter mange års kraftig vækst, eller om der blot er tale om en midlertidig pause forårsaget af de seneste kriser.
Steffen Rask anerkender, at det er svært at give et endegyldigt svar på nuværende tidspunkt. Han vurderer, at det sandsynligvis vil tage nogle år, før man med sikkerhed kan konkludere, om stagnationen skyldes et mættet marked, eller om væksten blot er sat på pause og vil genoptages, når den økonomiske og globale situation stabiliserer sig.
Morten Brustad nævner også muligheden for, at den nuværende afmatning ikke udelukkende skyldes kriserne, men også kan indeholde et element af naturlig udvikling efter 15-20 år med uafbrudt vækst. Det er muligt, at markedet naturligt nærmer sig et punkt, hvor væksten aftager.
Uanset den præcise årsag er det tydeligt, at fitnessbranchen i Danmark befinder sig ved en skillevej. Efter et årti med markant ekspansion ser vi nu de første tegn på en opbremsning, drevet af eksterne faktorer som pandemien og energikrisen. Branchens modstandsdygtighed og danskernes fortsatte engagement i fitness vil være afgørende for, hvordan udviklingen former sig i de kommende år.
Ofte Stillede Spørgsmål
Hvor mange fitnesscentre er der i Danmark?
Ifølge de seneste tal fra september 2022 er der 1.515 fitnesscentre i Danmark.
Er antallet af fitnesscentre faldet?
Det samlede antal fitnesscentre er stagneret siden juni 2021. Antallet af private centre er faldet en smule, mens foreningsdrevne centre er steget.
Hvordan har coronakrisen påvirket fitnessbranchen?
Coronakrisen førte til nedlukninger og et fald i medlemstal. Selvom mange medlemmer er vendt tilbage, er branchen samlet set stadig lidt under niveauet fra før krisen, og planlagte udvidelser er blevet sat i bero.
Påvirker energikrisen fitnesscentrene?
Ja, stigende energipriser og driftsomkostninger påvirker centrene økonomisk og har blandt andet ført til nedjusteringer af ekspansionsplaner for nogle kæder.
Er fitness stadig populært i Danmark?
Ja, fitness og styrketræning er fortsat meget populære motionsformer blandt danskerne, og tendensen er, at flere, herunder unge, dyrker det.
Kunne du lide 'Status for fitnesscentre i Danmark'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Shoppingcenter.
