Scalas Fald: Historien om en Ikonisk Bygning

Scala var mere end bare en bygning; det var et vartegn midt i København, strategisk placeret på Axeltorv over for Tivoli. Gennem årtier gennemgik denne adresse en bemærkelsesværdig udvikling, fra at være centrum for forlystelse og kultur til et moderne indkøbscenter, før dens skæbne blev beseglet med en nedrivning. Mange husker Scala for dens vibrerende liv i 80'erne og 90'erne, men få kender hele den komplekse historie bag dens endelige lukning og forvandling til det, der i dag kendes som Axel Towers. Denne artikel udforsker Scalas rejse gennem tiden og dykker ned i årsagerne til, at den ikoniske bygning måtte lade livet.

Scalas Mange Ansiger Gennem Tiden

Før vi forstår, hvorfor den moderne Scala-bygning lukkede, er det vigtigt at kende stedets rige historie. Grunden på Axeltorv har en dyb forankring i Københavns forlystelsesliv.

Fra Etablissement National til Scala-teatret

Historien begynder i 1882 med åbningen af Etablissement National, et forlystelsestempel grundlagt af Hans Hansen, kendt som Hellig-Hansen. Tegnet af H.V. Brinkopff, var bygningen en sensation, der endda bød på byens første elektriske lys. Den inkluderede tesalon, restaurant og koncertsal, og inkorporerede det ældre Concert du Boulevard. Allerede i 1883 måtte en ekstra koncertsal tilføjes for at imødekomme efterspørgslen. Stedet afspejlede tidens ånd med hurtigt opførte, rigt dekorerede bygninger.

Efter Hellig-Hansens konkurs i 1884 overtog et aktieselskab driften. I 1890'erne blev teatret hovedattraktionen, og under guldgraveren Thor Jensens ejerskab fra 1898 blev stedet omdøbt til La Scala og introducerede varieté. Nationals største koncertsal blev anerkendt for at have den bedste varieté i Nordeuropa, med Georg Lumbye i spidsen for orkestret. Kendte navne som udbryderkongen Harry Houdini (1901) og sangerinden Dagmar Hansen optrådte her.

I perioden 1912-27 var Frede Skaarup direktør og ejer. Stedet fik navnet Scala-teatret og oplevede en renæssance med overdådige operetter og revyer med stjerner som Carl Alstrup og Liva Weel. Indgangen, der oprindeligt var fra Vester Farimagsgade (nu Axeltorv), blev flyttet til Vesterbrogade under ombygningen til teater.

Fra Teater til Varehus til Moderne Center

Det slidte Scala-teater lukkede i 1930 og blev i 1931 ombygget af ingeniør Christen Ostenfeld. Det skiftede navn til National-Scala og genåbnede som danserestaurant. Selvom stedet blev moderniseret igen i 1937, havde det svært ved at fastholde publikum og lukkede endeligt i 1957. Samme år blev bygningen købt af Anva (ejet af Brugsen) og revet ned for at give plads til et stormagasin. Interessant nok var det i National Scala, at den første Luciaoptog i Danmark fandt sted i 1944.

Stormagasinet Anva holdt til på adressen indtil 1987, hvor det lukkede og blev solgt til selskabet Scala, ejet af Jørgen Strecker, Ole Strecker, Kai Ginsborg og Bent Fabricius-Bjerre. Det var dette selskab, der stod bag opførelsen af den Scala-bygning, som mange københavnere husker fra 1989.

Den Moderne Scalas Opblomstring og Fald

I 1988-1989 blev Anva-bygningen ombygget af arkitekten Mogens Breyen og genåbnede som Scala. Dette nye kompleks var et moderne bycenter med et varieret udbud: butikker, restauranter, et fitnesscenter, biografen Scala Biograferne og et stort diskotek i kælderen, Axels Dansebar. Bygningen blev anerkendt af Københavns Kommune i 1989, og i 1991 blev Axeltorv ud for bygningen udsmykket med skulpturgruppen Zodiac, designet i samarbejde med Scalas arkitekt. Både bygningen og skulpturerne var eksempler på postmodernistisk arkitektur.

For mange teenagere og unge voksne i 80'erne og 90'erne var Scala et centralt mødested. Axels Dansebar summede af liv, Streckers var et populært druksted, Professor Olsens Spilleland tiltrak arcade-entusiaster, og Scala Biograferne viste de nyeste film. Stedet summede af aktivitet.

De Første Tegn på Problemer

Men succesen var ikke varig. Allerede i 2001 begyndte problemerne at melde sig. De øverste etager blev lukket, og der var snak om at omdanne dem til hotelværelser. Bent Fabricius-Bjerre solgte sin andel, og en del af de mere kendte aktiviteter som biografen og diskoteket lukkede. Fra 2001 og seks år frem stod store dele af bygningen tomme, bortset fra enkelte tilbageværende lejere som et fitnesscenter, Shamrock Inn, Streckers og en kiosk i stueetagen.

Turbulens, Konkurs og Nye Visioner

Efter 2001 fulgte en række turbulente år med skiftende ejere og finansielle vanskeligheder. I starten af 2006 erhvervede det københavnske ejendomsselskab Centerplan Scala-bygningen. Centerplan forsøgte at puste nyt liv i bygningen og lykkedes på få måneder med en næsten total genudlejning. Planen var at genåbne med et bredt udvalg af aktiviteter, herunder en kombineret biograf- og internetcafé (drevet af Bullit Entertainment), isbar, spillehal, nye restauranter samt café/restaurant Renomé, der også skulle fungere som natklub på 1. sal.

Direktør Christian Melgaard fra Centerplan udtalte, at der var stor interesse fra lejere, og at planen var at bringe de samme typer aktiviteter tilbage, som tidligere havde været i huset. Dog var de nye lejemål ofte kortfristede, kun to år frem. Dette skyldtes, at Centerplan havde langt mere ambitiøse planer for stedet. I juni 2007 offentliggjorde de visioner for et fremtidigt Scala i form af tre projektforslag fra anerkendte tegnestuer: Henning Larsens Tegnestue, Schmidt Hammer Lassen og Bjarke Ingels Group. Alle forslag indebar en betydelig højere bygning på stedet. Mest bemærkelsesværdige var Schmidt Hammer Lassens X-ing Towers og Bjarke Ingels Groups trappeformede højhus, sidstnævnte med navnet "Scala", der passende betyder trappe på latin.

Disse ambitiøse planer blev dog aldrig til noget. I 2008 gik Centerplan konkurs, og de storslåede byggeprojekter blev opgivet.

Den Endelige Afslutning og Transformationen

Centerplans konkurs markerede et vendepunkt. Bygningen stod igen uden en klar fremtid, præget af tidligere finansielle problemer og nu en strandet genoplivningsplan. I januar 2010 blev Scala-bygningen købt af Ejendomsselskabet Norden. Ejendomsselskabet Norden traf den endelige beslutning: den eksisterende Scala-bygning skulle rives ned.

I juli 2011 bekræftede Dagbladet Børsen, at nedrivningen var planlagt for at gøre plads til en helt ny bygning. Denne nye struktur skulle primært huse advokatfirmaet Gorrissen Federspiel og var planlagt til at blive 10 etager høj og omfatte i alt 30.000 kvadratmeter.

Selve nedrivningen af Scala-bygningen fandt sted fra januar til maj 2012. Nedrivningen af de tilhørende naboejendomme i Jernbanegade og Vesterbrogade, som var en del af det samlede Scala-kompleks, blev afsluttet i starten af december 2012.

Den 13. januar 2012 blev udformningen af det nye byggeprojekt på grunden afsløret: en komposition af fem fritstående runde bygninger forbundet af gangbroer, tegnet af arkitektfirmaet Lundgaard & Tranberg. Disse bygninger er dem, der i dag står på stedet.

Den 20. juni 2017 åbnede de nye bygninger officielt under navnet Axel Towers. Dermed sluttede kapitlet om Scala-bygningen på Axeltorv endegyldigt, og en ny æra for adressen begyndte.

Hvorfor Lukkede Scala? En Opsummering

Den Scala-bygning, der blev opført i 1989, lukkede ikke på grund af manglende popularitet i dens storhedstid i 80'erne og 90'erne, men snarere som følge af en række finansielle og ejerskabsmæssige udfordringer i de senere år. Bygningen oplevede en gradvis nedlukning af aktiviteter fra 2001. Selvom Centerplan forsøgte en ambitiøs genoplivning i midten af 00'erne med planer om en total transformation, førte deres konkurs i 2008 til, at disse planer faldt fra hinanden. Den endelige lukning og nedrivning blev besluttet af Ejendomsselskabet Norden i 2010 for at give plads til et nyt, moderne kontorbyggeri, der bedre matchede de daværende markedskrav og byudviklingsplaner for området. Scalas skæbne var dermed et resultat af økonomisk ustabilitet, skiftende planer og et ønske om at udnytte den attraktive adresse til et nyt formål.

Ejerskabet Gennem Tiderne

Stedet på Axeltorv har haft mange ejere og inkarnationer:

• Hans Hansen (Hellig-Hansen) - Etablissement National (start 1882)
• Aktieselskab (fra 1884)
• Thor Jensen (fra 1898)
• Frede Skaarup (1912-1927)
• Uspecificeret ejer/selskab (National-Scala 1931-1957)
• Anva (ejet af Brugsen) (1957-1987)
• Selskabet Scala (med bl.a. Jørgen Strecker, Ole Strecker, Kai Ginsborg, Bent Fabricius-Bjerre) (fra 1987/1989)
• Uspecificerede ejere/selskaber i de turbulente år (efter 2001)
• Centerplan (fra tidligt 2006, konkurs 2008)
• Ejendomsselskabet Norden (fra januar 2010)

Denne liste understreger den hyppige udskiftning på ejersiden, især i de senere år af Scala-bygningens levetid.

Sammenligning: Adressens Udvikling i Tidslinje

Ofte Stillede Spørgsmål om Scala

Hvorfor blev Scala-bygningen fra 1989 revet ned?

Bygningen blev revet ned efter at være blevet købt af Ejendomsselskabet Norden i 2010. Beslutningen blev truffet for at give plads til et nyt, moderne kontorbyggeri, primært til advokatfirmaet Gorrissen Federspiel, som skulle opføres på den attraktive adresse.

Hvad lå der på grunden før den Scala, der blev revet ned i 2012?

Før den moderne Scala-bygning (1989-2012) lå stormagasinet Anva (1957-1987). Før Anva lå den oprindelige forlystelsesbygning, der gennem tiden bar navne som Etablissement National, La Scala, Scala-teatret og National-Scala (1882-1957).

Hvad hed diskoteket i den moderne Scala-bygning?

Diskoteket i kælderen af Scala-bygningen fra 1989 hed Axels Dansebar. Det var et populært mødested i 80'erne og 90'erne.

Hvem ejede Scala-bygningen i dens sidste år?

I de sidste år før nedrivningen havde Scala-bygningen flere ejere. Efter selskabet Scala (med bl.a. Bent Fabricius-Bjerre) fulgte turbulente år. Centerplan købte bygningen i 2006, men gik konkurs i 2008. Endelig købte Ejendomsselskabet Norden bygningen i 2010 og stod for den efterfølgende nedrivning og nybyggeri.

Hvad ligger der nu på Scala-grunden på Axeltorv?

På grunden, hvor Scala tidligere lå, står nu det moderne kontor- og erhvervskompleks Axel Towers, som åbnede i 2017.

Scalas historie er et fascinerende eksempel på, hvordan byrum og bygninger konstant udvikler sig. Fra at være et pulserende centrum for underholdning i over et århundrede, gennem en periode som varehus og et kort, turbulent liv som moderne shoppingcenter, endte Scala-bygningen med at blive et symbol på både forgangne tiders fornøjelser og nutidens krav til byens kerne. Dens endeligt var et direkte resultat af finansiel ustabilitet og nye planer for Axeltorvs fremtid.

Kunne du lide 'Scalas Fald: Historien om en Ikonisk Bygning'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Shoppingcenter.