Hald Ege: Historie, Beliggenhed og Livet

Hald Ege er i dag en charmerende bydel beliggende sydvest for Viborgs centrum. Selvom byen først officielt fik sit navn i 1937, strækker dens historie sig langt tilbage og er tæt forbundet med både militærstrategi, sundhedsfremme og byudvikling i området.

Beliggenheden er et af Hald Eges store trækplastre. Byen ligger kun 6 kilometer fra Viborgs centrum og er omgivet af den smukke Egeskov mod syd og vest – en af Danmarks få tilbageværende egeskove. Tæt ved finder man også historiske steder som Hald Hovedgård og Hald Ruin, samt naturskønne områder som Dollerup Bakker og Hald Sø. Byens placering giver nem adgang til primærrute 12 (Esbjerg-Herning-Viborg) syd om byen og primærrute 13 (Vejle-Viborg-Aalborg) øst om byen. Tidligere løb hovedvejen til Herning gennem selve Hald Ege ad Egeskovvej, men i 1970'erne blev den omlagt, hvilket reducerede den tunge trafik og forbedrede bymiljøet, blandt andet med vejbump og indsnævringer på Egeskovvej i slutningen af 1998.

Folketal og Byens Tilknytning til Viborg

Hald Ege voksede fysisk sammen med Viborg i 2012. Før denne sammenvoksning blev byens folketal opgjort separat. Den seneste opgørelse for Hald Ege som selvstændig by er fra 2011, hvor den havde et indbyggertal på 1.332. I dag er Hald Eges indbyggertal en del af Viborgs samlede folketal.

Militærhistorie: Lejren ved Hald (1868-1880)

Et vigtigt kapitel i Hald Eges historie er perioden fra 1868 til 1880, hvor området ved Hald Hovedgård tjente som ramme for store årlige militære lejrøvelser. Med hærloven af 1867 blev det besluttet at afholde 45 dage lange lejrøvelser for genindkaldte enheder af linjen. Hvert år samledes omkring 10.000 mand i kæmpestore teltlejre ved Hald. En stor lejr for fodfolk og ingeniørsoldater lå syd for nutidens Egeskovvej og Herningvej, mens en mindre lejr for rytteri og artilleri lå mod nord ved nutidens Egevænget.

Disse lejrsamlinger havde stor betydning for Viborgs næringsliv, da mange leverancer til lejren kom fra byen. Oprindeligt havde hæren overvejet arealer ved Ravnstrup, men terrænet der blev fundet uegnet til store troppebevægelser på grund af mange dyrkede marker. Terrænet nær Hald Hovedgård, med dets omfattende lyngarealer, var derimod ideelt til at gennemføre øvelser uden at genere lokalbefolkningen eller landmændene.

Lazaretlejren (1917-1918)

Under Første Verdenskrig opstod et nyt behov, der skulle forme området markant. I sommeren 1916 søgte man egnede arealer til to lazaretlejre for syge og sårede krigsfanger fra østfronten. Mens den ene lejr til russiske fanger blev placeret ved Horserød, skulle den anden lejr for tyske og østrig-ungarske krigsfanger ligge på markerne ved Hald Hovedgård. Dette blev starten på bebyggelsen ved det, der i dag kendes som Videbechs Allé.

Byggeriet af 71 røde træbarakker begyndte i januar 1917. 30 barakker var til cirka 1000 menige (afdeling A), 14 barakker til cirka 200 officerer (afdeling B), og 9 barakker husede det danske kommandantskab, administration, sygehuspersonale og bevogtningsstyrken. Yderligere 17 barakker blev brugt til isolation, værksteder, besøg og ophold, samt en kirkebygning.

De første krigsfanger ankom i maj 1917 via jernbanen Viborg-Herning. Frem til lejrens nedlæggelse i september 1918 blev i alt 1507 tyske og østrig-ungarske krigsfanger behandlet her. De havde typisk et ophold på omkring 4 måneder. Efter krigen blev barakkerne kortvarigt brugt som kaserne for danske rekrutter og derefter som transitlejr for tidligere krigsfanger fra forskellige nationer.

Jernbanens Rolle

Herning-Viborg banen, der eksisterede fra 1906 til 1977, spillede en central rolle under Lazaretlejrens drift, især ved transporten af krigsfanger. Selvom de første fanger måtte gå fra Viborg Station, blev der senere etableret stop ved Hald Ege, og bårepatienter blev sat af ved Bækkelund Station og kørt videre. Efter persontrafikken ophørte i 1971 og godstrafikken i 1972, blev sporet fjernet. I 1995 blev banens tracé omdannet til den populære 45 km lange Alhedestien mellem Herning og Viborg.

Folkekuranstalten (1922-1961)

Efter militærhistorien sluttede, fik området en ny, socialt vigtig funktion. På initiativ af overlæge Poul Henrik Carl Videbech, formand for Røde Kors i Viborg, blev Dansk Røde Kors' Folkekuranstalt oprettet i den tidligere Lazaretlejren i 1922. Barakkerne blev omdannet til et kursted for patienter med gigtsygdomme, nervesygdomme og andre medicinske lidelser. I begyndelsen var kuren vinterlukket, men efter renovering blev helårsdrift mulig fra 1926.

Under Besættelsen blev dele af kurområdet beslaglagt af tyskerne til lazaret, kaserne og flygtningelejr. Efter befrielsen husede området flygtninge frem til 1948/49. I efterkrigstiden udvidedes Folkekuren med afdelinger for fysiurgisk efterbehandling (vigtig under polioepidemierne), et behandlingsbørnehjem for spastikere og en revalideringsafdeling.

I 1961 indstillede Folkekuren driften. Statens Åndssvageforsorg overtog dele af barakkerne, mens de andre afdelinger fortsatte som Fysiurgisk Hospital, drevet af Samfundet og Hjemmet for Vanføre. Både Åndssvageforsorgen (senere Egeskovcentret) og Fysiurgisk Hospital (senere flyttet til Viborg som VCR) blev senere overdraget til Viborg Amt. I dag bruges de historiske barakker til forskellige formål, herunder en efterskole, en friskole, et børnehus og Egekværnen. Hovedgaden gennem området, Videbechs Allé, er opkaldt efter overlæge Videbech, og en mindesten for ham står på nordsiden af vejen.

Bydannelsen Udenfor Lejren

Området uden for de militære lejre og Folkekuranstalten var næsten ubebygget indtil slutningen af 1920'erne. Det første hus blev opført i 1927. I de følgende årtier voksede en villaby frem, især langs østsiden af Egeskovvej over for Folkekuren. Mange af de første beboere var ansatte ved kuranstalten. Der kom også forretninger og virksomheder til at servicere den voksende befolkning. I slutningen af 1960'erne og starten af 1970'erne opstod bebyggelsen ved Brinken, Slugten og den vestlige del af Teglgårdsvej. Området ved Nonbo begyndte at blive bebygget i midten af 1970'erne, og byggeaktiviteten fortsatte ind i 2010'erne. Forskellige grundejerforeninger vidner om bydelens vækst og organisering, herunder den ældste, Grundejerforeningen Nonbo-Bækkelund-Hald Ege, stiftet i 1961. Siden midten af 1990'erne er det gamle kurområde ved Videbechs Allé blevet en integreret del af byen og rummer nu også private boliger.

Navnestriden: Hvordan Hald Ege Fik Sit Navn

Navnet "Hald Ege" er afledt af Hald Hovedgård og den omkringliggende Egeskoven. Men navnet er ikke historisk. Det opstod først i det 20. århundrede i forbindelse med den nye bebyggelse over for Folkekuranstalten. En navnestrid begyndte i 1933, da sognerådet ønskede at navngive den voksende bebyggelse. Ved en folkeafstemning i maj 1933 stemte 55 for "Hald Ege" og 45 for "Non By". Sognerådet valgte dog at ignorere resultatet af hensyn til risikoen for forveksling med andre steder, der indeholdt "Hald" i navnet, og vedtog i stedet navnet "Non Ege". Dette mødte kritik, men navnet blev fastholdt i tre år.

Striden blussede op igen i 1936, og et nyt sogneråd accepterede i 1937 at lade en ny folkeafstemning afgøre sagen. Først stemte man om at beholde "Nonbo Ege", hvilket 42 stemte for og 68 imod. Derefter stemte man om valget mellem "Hald Ege" og "Nonby". Her stemte 66 for "Hald Ege" og 44 for "Nonby". Resultatet blev respekteret, og den 30. september 1937 fik bebyggelsen officielt navnet "Hald Ege".

Ravnsbjerg Kommune (1966-1970)

I en kort periode var Hald Ege endda centrum for en kommune. I 1966 dannede de to sognekommuner Dollerup-Finderup-Ravnstrup og Lysgård Ravnsbjerg Samlingskommune med kommunekontor på Egeskovvej i Hald Ege. Kommunen var dog ikke stor nok til at fortsætte selvstændigt ved kommunalreformen i 1970. Ravnsbjerg Samlingskommune blev indlemmet i Viborg Kommune, og Hald Ege mistede dermed sin status som kommunesæde efter kun fire år.

Spørgsmål og Svar om Hald Ege

Spørgsmål: Hvor ligger Hald Ege?

Svar: Hald Ege ligger cirka 6 kilometer sydvest for Viborgs centrum i Danmark, tæt på Egeskoven og Hald Sø.

Spørgsmål: Hvor mange bor der i Hald Ege?

Svar: Hald Ege voksede sammen med Viborg i 2012, og dens folketal er nu en del af Viborgs. Den seneste separate opgørelse for Hald Ege som by var i 2011, hvor den havde 1.332 indbyggere.

Spørgsmål: Hvad er Folkekuranstalten?

Svar: Folkekuranstalten var et kursted oprettet i 1922 i de tidligere lazaretbarakker, der behandlede patienter med lidelser som gigt og nervesygdomme. Den fungerede frem til 1961 og lagde grundlaget for senere institutioner på stedet.

Spørgsmål: Hvad er historien bag navnet Hald Ege?

Svar: Navnet er afledt af Hald Hovedgård og Egeskoven. Det blev valgt efter en navnestrid og folkeafstemninger i 1930'erne, hvor "Hald Ege" vandt over forslag som "Non By" og "Nonbo Ege".

Spørgsmål: Hvad bruges de gamle barakker fra Lazaretlejren/Folkekuranstalten til i dag?

Svar: Barakkerne på Videbechs Allé bruges i dag til forskellige formål, herunder en efterskole, en friskole, et børnehus, Egekværnen og private boliger.

Konklusion

Hald Ege er mere end bare en bydel; den er et sted med en dyb og mangefacetteret historie, der spænder fra militære øvelser og behandling af krigsfanger til sundhedsfremme og moderne byudvikling. Beliggenheden tæt på smuk natur og dens fortid som både lejr, kursted og kortvarigt kommunesæde giver Hald Ege en unik identitet. Byen, der engang var en selvstændig enhed med 1.332 indbyggere i 2011, er nu tæt integreret med Viborg og fortsætter med at udvikle sig, samtidig med at den bevarer sporene af sin rige fortid, især omkring Videbechs Allé og de gamle barakker.

Kunne du lide 'Hald Ege: Historie, Beliggenhed og Livet'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Shoppingcenter.