Rønne: Bornholms Historiske Hjerte

Rønne, hovedbyen på Bornholm, har en rig og fascinerende historie, der strækker sig tilbage til vikingetiden. Beliggende på øens vestkyst har dens naturlige havn spillet en central rolle i byens udvikling gennem århundreder. Fra et beskedent fiskerleje voksede Rønne til at blive Bornholms vigtigste handelsplads og administrative centrum, præget af både fremgang og udfordringer, herunder magtkampe, pester og krige. I dag er Rønne fortsat øens knudepunkt for transport og erhvervsliv, med en moderne lufthavn og en travl havn, der forbinder Bornholm med resten af Danmark og udlandet.

Rønne er Bornholms vigtigste havneby mod vest i Østersøen. Der er indenlandsk færgeforbindelse til Køge, hurtigrute via Ystad i Sverige, samt udenlandsruter til Sassnitz i Tyskland og Swinoujscie i Polen. Køgeruten erstattede den 1. oktober 2004 den gamle rute Rønne-København. Rønne Havn udvides for bedre robusthed i hårdt vejr, og som erhvervshavn. Omkring 50 krydstogtskibe anløber havnen om året.

Bornholms Lufthavn (Rønne Lufthavn) er nu den eneste på Bornholm. Den hører direkte under Statens Luftfartsvæsen. Lufthavnen er international med ruter til bl.a. Tyrkiet (Antalya) og Tyskland (Berlin); de internationale ruter kun i sommerhalvåret, mens lufthavnen er åben hele året for transport til København og Billund.

Byens Tidlige Rødder og Købstadsstatus

Det er muligt, at der allerede i Vikingetiden har ligget et fiskerleje ved den naturlige havn i Rønne. I slutningen af det 13. århundrede blev grundstenen lagt til Skt. Nicolai Kirke: et kapel til ære for de søfarendes helgen Skt. Nicolai.

Rønne (gammel form Rothnæ, Rotnæby, Rotne, Rodne, Rødne) er en meget gammel by og var i middelalderen en ret anselig handelsplads. I 1277 kaldtes Vester Herred efter byen Rotne Herred.

I 1327 fik byen købstadsrettigheder. Det viser, at den var blevet Bornholms vigtigste og største by. Rønne var en vigtig brik i spillet om magten i Østersøen, hvorfor den jævnligt skiftede ejerskab mellem den danske konge, biskopper, tyske fyrster og Hansestæderne. Købmænd fra hansebyen Greifswald havde omkring år 1400 en handelsstation i byen.

I 1490 udstedte ærkebisp Jens Brostrup brev til indbyggerne i Rotne, som klagede over ægterne til Hammershus; de skulle fremtidig kun køre "efter gammel Sædvane". Fra den nyere tid er optegnelserne meget sparsomme. Den 29. maj 1502 udfærdigedes af kardinalerne i Rom 100 dages aflad for de bodfærdige, som besøgte byens kirke og gav noget til dens bygning og prydelse.

Hansestæderne og Overgangen til Kronen

I 1525 blev Bornholm overgivet til lübeckerne som pant, fordi kongen ikke kunne betale, hvad han skyldte. Tyskerne udskrev skatter fra Hammershus og fik alle øens indtægter. Lübeckerne bragte en hel del handel med sig, og perioden var ikke ugunstig for Rønne, der kunne profitere af større markeder. I 1576 kom Bornholm tilbage til Den Danske Krone. Med en generel nedgang i østersøhandelen gik udviklingen i Rønne også noget i stå.

Renæssancen

Byen fik 4. december 1562 kongelig tilladelse til at føre et byvåben med tre hvide torsk i blåt felt, da byen "hidtil ikke har haft noget Vaaben, men har brugt et Segl, hvori der staar 3 Fisk".

Rønne Latinskole går tilbage til det 16. århundrede: i 1578 fik lensmanden på Bornholm befaling til at våge over, at skolemesteren i Rønne årligt fik 1 skilling af hver af øens indbyggere til hjælp til hans underholdning. Skolen var dog tidligere meget lille og hørte til de skoler, der ikke havde dimissionsret.

1600-tallet og Svenskekrigene

I 1600-tallet forfaldt Hammershus og Rønne blev militært og administrativt centrum. En del huse i Rønne er delvist bygget af sten fra Hammershus. Ved freden i Roskilde i 1658 blev Bornholm underlagt svenskerne, men bornholmske oprørere skød den svenske kommandant Johan Printzensskjold på Storegade i Rønne og tog de svenske styrker til fange. Bornholm vendte tilbage til Danmark.

Under Enevælden

Byen blev ramt af pesten i 1618, hvor 291 mennesker døde, og i 1654, hvor 304 døde, og af en ildebrand i 1666.

En større plan til udbygning af byens befæstning og volde blev planlagt i 1700-tallet, men senere droppet. Efter at en plan om at befæste byen var opgivet, blev der atter i 1744 taget fat på en befæstning, men den blev heller ikke til noget. Da havnen udvidedes i 1761, anlagdes der nord og syd for den to batterier til dens beskyttelse. En brand ramte byen den 23. juni 1760, da 27 gårde brændte.

Ifølge forordningen af 12. december 1806 indskrænkedes latinskolen til "middelskole", det vil sige, at disciplene skulde have den undervisning, der gaves i de fuldstændige skolers nederste klasser. Den 8. maj 1818 ophævedes atter denne bestemmelse, og skolen fik dimissionsret.

I Rønne var der 1816—20 et skolelærerseminarium, mens Laurits Andreas Hjorth var sognepræst her og selv var bestyrer af det.

Rønne Theater blev bygget i 1823. Teateret holder stadig til i de oprindelige bindingsværksbygninger.

Bornholms Avis blev grundlagt i byen i 1828.

Den 14. april 1852 omdannedes latinskolen til en højere realskole, som dog vedblivende var statsskole, hvori der gaves undervisning i latin og græsk, så at disciplene derfra kunne gå over til de lærde skolers afgangsklasser.

I slutningen af 1800-tallet dannede lærerne ved realskolen et privat artiumskursus med tilskud fra stat, amt og kommune, der styredes og betragtedes som en del af skolen (de første studenter dimitteredes 1885). Ved lov af 12. maj 1892 blev skolen atter lærd skole med dimissionsret. En tredjedel af eleverne var gratister.

Befolkningsudvikling og Tidlig Industrialisering

Rønnes befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet:

• 1850: 4.717
• 1855: 5.239
• 1860: 5.435
• 1870: 5.505
• 1880: 6.471
• 1890: 8.281
• 1901: 9.292
• 1906: 9.142
• 1911: 9.494

Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen ved århundredeskiftet en mangfoldighed af virksomheder. Her fandtes 2 hvidtølsbryggerier, 1 mineralvandsfabrik, 1 brændevinsbrænderi, 1 fællesmejeri, 1 andelsmejeri, 2 dampmøller, 3 møller, 1 andelssvineslagteri (opført 1890—91, udvidet 1897 til det dobbelte, beregnet til at slagte 24.000 svin, i forbindelse med et kreaturslagteri og et tarmrenseri), 1 klædefabrik (anlagt 1872), 2 større bygningsforretninger, 1 skibs- og bådebyggeri, 2 jernstøberier og maskinfabrikker (i alt over 120 arbejdere, begge under eet aktieselskab oprettet 1880; i 1895 påbegyndte jernstøberiet bygning af jernskibe), 3 stenhuggerierne (i alt omtrent 180 arbejdere), der var sammensluttede til "De forenede Granitbrud og Stenhuggerier ved Rønne" (Aktieselskab, stiftet 1896), 7 fajancefabrikker (med i alt 70—80 arbejdere), 3 terrakottafabrikker (30 arbejdere), 3 pottemagerier, 3 teglværker (hvoraf det ene er et aktieselskab, oprettet 1890 som "Bornholmsk Lervarefabrik", fra 1891 kaldet "Danish Firebricks Company limited"), 1 cementfabrik, 1 garveri, 1 lakserøgeri og virksomhed for saltning og hermetisk tilberedning af sild, flere silderøgerier, 1 stentrykkeri, 4 bogtrykkerier, m.m.

Efter næringsveje fordeltes folkemængden 1890 i følgende grupper, omfattende både forsørgere og forsørgede: 492 levede af immateriel virksomhed, 3.928 af håndværk og industri, 1.042 af handel og omsætning, 690 af søfart, 322 af fiskeri, 248 af jordbrug, 45 af gartneri, mens 816 fordeltes på andre erhverv, 585 levede af deres midler, 108 nød almisse, og 5 var i fængsel. Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 9.142, heraf ernærede 516 sig ved immateriel virksomhed, 298 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 189 ved fiskeri, 4.732 ved håndværk og industri, 1.106 ved handel med mere, 982 ved samfærdsel, 836 var aftægtsfolk, 279 levede af offentlig understøttelse og 204 af anden eller uangiven virksomhed.

De Bornholmske Jernbaner

Rønne havde hovedstation og administration for De Bornholmske Jernbaner (DBJ). Den første og vigtigste strækning var Rønne-Nexø banen (1900-68), som havde 3 standsningssteder i byen: Rønne H, Rønne N og Rønne Ø.

Rønne H havde 2 perronspor og 1 læssespor, og som endestation havde den mange spor til værksted, drejeskive og rundremise for lokomotiverne, men også halvåbne vognskure, hvor det øvrige rullende materiel kunne stå under tag og være lidt beskyttet mod den salte luft. Den næste strækning Rønne-Allinge-Sandvig (1913-53) grenede fra ved Rønne N, som fra starten kun var et billetsalgssted, men nu blev Rønne Nordre Station udbygget til 3 spor, hvoraf 2 ved perron. Alle tog på Allingebanen kørte til og fra Rønne H. Da Gudhjembanen blev åbnet i 1916, blev Rønne Østre trinbræt opgraderet til billetsalgssted med et hus, der også var bolig for en baneformand. Her var omløbs-/læssespor samt sidespor til et teglværk.

Overfor Rønne H opførtes i 1913 DBJ's administrationsbygning, som nu huser det offentlige trafikselskab BAT's administration og drift. Rønne H er bevaret som restaurant på Munch Petersens Vej 3, Rønne N er revet ned og Rønne Ø er bevaret på Grønvangen 16. Fra Gartnervangen, hvor Rønne Nord lå, går den 2 km lange Østre Jernbanesti, der følger Nexøbanens tracé forbi Rønne Ø til Brovangen i den østlige ende af byen, og den 6 km lange Nordre Jernbanesti, der følger Allingebanens tracé til Nyker. Dele af de gamle jernbanetracéerne er således bevaret som stier.

Mellemkrigstiden

Gennem mellemkrigstiden var Rønnes indbyggertal jævnt voksende: i 1916 havde byen 9.629 indbyggere, i 1921 10.336 indbyggere, i 1925 10.518 indbyggere, i 1930 10.537 indbyggere, i 1935 10.898 indbyggere og i 1940 11.012 indbyggere. Nogen forstadsudvikling skete ikke.

Ved folketællingen i 1930 havde Rønne 10.537 indbyggere, heraf ernærede 714 sig ved immateriel virksomhed, 4.244 ved håndværk og industri, 1.387 ved handel mm, 1.273 ved samfærdsel, 409 ved landbrug, skovbrug og fiskeri, 832 ved husgerning, 1.578 var ude af erhverv og 100 havde ikke oplyst indkomstkilde.

Besættelsen og Bombardementet

Den tyske besættelse på Bornholm forløb nogenlunde fredeligt sammenlignet med det øvrige land. Både tyskerne og danskerne havde brug for ro på øen: Tyskerne havde her lytteposter til hemmelige forsøg med V1- og V2 bomber samt u-både, og den danske modstandsbevægelse brugte Bornholm til transporter til Sverige af flygtninge og efterretninger og den anden vej af våben og anden udrustning. Men befrielsen på Bornholm blev meget dramatisk: Øen var af stor betydning for tyskernes tilbagetrækning fra Østfronten, så den tyske kommandant Gerhard von Kamptz havde ordre til kun at overgive sig til de vest-allierede og ikke kapitulere til russerne. Da Tyskland overgav sig til Vestmagterne den 4. maj 1945, og det øvrige Danmark fejrede befrielsen, var der omkring 20.000 tyske soldater og civile på Bornholm. Rønne og Nexø blev bombarderet af russerne den 7. og 8. maj 1945. Det første bombardement kom uden varsel, og der omkom ti bornholmere og et ukendt antal tyskere og baltiske flygtninge. Næste dag var de to byer evakueret. Efter bombardementerne besatte russerne Bornholm den 9. maj 1945, og de forlod øen den 5. april 1946.

Bornholmerne modtog hjælp fra mange forskellige steder til genopbygningen af de to byer; bl.a. skænkede den svenske stat 300 svenske træhuse, der står den dag i dag og er meget eftertragtede.

En af russernes betingelser for at forlade Bornholm var, at Danmark uden deltagelse af fremmede tropper var i stand til med egne styrker at besætte øen. Så forud for den russiske tilbagetrækning var der kommet danske militære enheder til øen. I første omgang blev de indkvarteret i teltlejre eller barakker, som tyskerne eller russerne havde efterladt.

Så lykkedes det Rønne Byråd at erhverve Store Almegård nord for byen, og 1946-1948 opbyggedes Almegårdslejren, som 1. april 1952 skiftede navn til Almegårds Kaserne efter at de sidste enheder "ovrefra" havde forladt den, og der kun var det nyoprettede Bornholms Værn tilbage.

Efterkrigstiden og Kommunalreformen

Efter 2. verdenskrig fortsatte Rønne sin befolkningsudvikling. I 1945 boede der 11.497 indbyggere i købstaden, i 1950 12.696 indbyggere, i 1955 13.160 indbyggere, i 1960 13.195 indbyggere og i 1965 13.216 indbyggere. Samtidig udviklede der sig to forstadsbebyggelser, Strandmarken og Søndermarken, i Knudsker Kommune.

Befolkningstal for Rønne købstad og forstæder:

• År 1945: Rønne købstad 11.497, Rønne med forstæder 11.497
• År 1950: Rønne købstad 12.696, Strandmarken 151, Rønne med forstæder 12.847
• År 1955: Rønne købstad 13.160, Strandmarken 349, Rønne med forstæder 13.509
• År 1960: Rønne købstad 13.195, Strandmarken 455, Sandemandsgård (Søndermarken) 991, Rønne med forstæder 14.641
• År 1965: Rønne købstad 13.216, Strandmarken 709, Sandemandsgård (Søndermarken) 1.236, Rønne med forstæder 15.161

Ved kommunalreformen i 1970 bortfaldt begrebet købstad, men Rønne blev kommunesæde for Rønne Kommune, der bestod af købstaden og Knudsker Sogn. Den var øens største i befolkningstal, men den mindste i areal (29,11 km²). Efter en folkeafstemning i 2001 blev Rønne Kommune ved årsskiftet 2002/03 lagt sammen med øens 4 andre kommuner og Bornholms Amt til Bornholms Regionskommune, der fungerede både som kommune og amtskommune til og med 2006. Også efter kommunalreformen i 2007, hvor den kom til at høre til Region Hovedstaden, beholdt den visse opgaver, som i resten af landet varetages af regionerne. Rønne Kommunes sidste borgmester Thomas Thors blev regionskommunens første borgmester.

De seneste tyve år har befolkningstallet i Rønne været faldende:

• 1710: 1.447
• 1769: 2.058
• 1801: 2.436
• 1850: 4.717
• 1901: 9.292

Indbyggertallet nåede sit hidtil højeste i 1960'erne, hvor mere end 15.000 boede i byen (inkl. forstæder). Siden da er tallet faldet.

Spørgsmål og Svar om Rønne

Her finder du svar på nogle ofte stillede spørgsmål om Bornholms hovedby:

Hvad er Rønne kendt for?

Rønne er først og fremmest kendt som Bornholms hovedby, dens administrative centrum og øens vigtigste knudepunkt for transport. Byen er kendt for sin travle havn med færgeforbindelser til Danmark og udlandet samt for Bornholms Lufthavn. Historisk er Rønne kendt for sin lange historie som købstad, sin rolle i Bornholms strategiske betydning i Østersøen, sin tidlige industrialisering med keramik- og stenhuggerivirksomheder og for at være blevet bombet under 2. verdenskrig, hvilket resulterede i de karakteristiske svenske træhuse, der stadig præger bybilledet.

Hvornår blev Rønne grundlagt?

Der findes ikke en præcis dato for Rønnes grundlæggelse. Byens oprindelse menes at gå tilbage til Vikingetiden som et fiskerleje ved den naturlige havn. Et vigtigt tidspunkt i byens tidlige historie er slutningen af det 13. århundrede, hvor grundstenen til Skt. Nicolai Kirke blev lagt. Byen fik købstadsrettigheder i 1327, hvilket bekræfter dens status som etableret og vigtig by på dette tidspunkt.

Hvilken rolle spillede jernbanerne i Rønne?

Rønne var centrum for De Bornholmske Jernbaner (DBJ) fra 1900 til midten af 1900-tallet. Byen husede hovedstationen Rønne H samt stationerne Rønne N og Rønne Ø. Jernbanerne var afgørende for persontransport og varefragt på øen. Hovedstationen Rønne H er bevaret som bygning, og dele af de gamle jernbanetracéerne er i dag populære stier for cyklister og fodgængere.

Hvorfor blev Rønne bombet under 2. verdenskrig?

Rønne (og Nexø) blev bombarderet af russerne den 7. og 8. maj 1945. Dette skete, fordi den tyske kommandant på Bornholm, Gerhard von Kamptz, nægtede at overgive sig til de sovjetiske styrker, men kun til de vestallierede. Bombardementerne forårsagede store ødelæggelser i byen.

Hvad er de svenske træhuse i Rønne?

Efter de sovjetiske bombardementer i maj 1945 donerede den svenske stat 300 præfabrikerede svenske træhuse til Bornholm som hjælp til genopbygningen af de ødelagte byer Rønne og Nexø. Disse huse blev opført hurtigt og effektivt og er i dag en markant og eftertragtet del af bybilledet i Rønne og Nexø.

Kunne du lide 'Rønne: Bornholms Historiske Hjerte'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Shoppingcenter.