2 år ago
Pilestræde, en velkendt gade i hjertet af Københavns Indre By, nærmere bestemt i Købmagergade-kvarteret, strækker sig i dag over cirka 500 meter. Den forbinder Østergade med Landemærket, hvor den naturligt glider over i Suhmsgade. Men denne gade har en langt dybere og mere kompleks historie, end man umiddelbart skulle tro, en historie der strækker sig helt tilbage til middelalderen og involverer både frodige haver, gamle gårde og markante byudviklingsprojekter.
Gadenavnet Pilestræde er dokumenteret så tidligt som i 1446. Dette tidlige navn giver et vigtigt fingerpeg om, hvordan området så ud dengang. Det menes nemlig, at navnet stammer fra de pilekrat og haver, der dominerede landskabet her på det tidspunkt. Midt i dette grønne område lå en bygning eller et kompleks kendt som Pilegården. Forestil dig et område, der var mere præget af natur og landbrugslignende strukturer end af de tætbyggede gader, vi kender i dagens Indre By. Pilegården var altså placeret i dette tidlige, mere åbne landskab, der senere skulle blive til den nuværende Pilestræde.
Pilestrædets Transformation Gennem Renæssancen
Det var først under Renæssancen, en periode med stor vækst og ombygning i København, at Pilestræde begyndte at tage form som en egentlig gade. Indtil da havde området måske mere karakter af en sti eller vej, der løb igennem det åbne land med haver og gårde. Med renæssancens byggeboom og behov for byggegrunde blev Pilegården udstykket. Dette betød, at den store gård blev opdelt i mindre parceller, som kunne bebygges. Denne udstykning var en afgørende fase i omdannelsen af området fra et mere landligt præget sted til en urban gade med tættere bebyggelse langs siderne. Det var i denne periode, at gaden blev 'fuldt udbygget', hvilket indikerer, at der nu var en sammenhængende række af bygninger langs gadeforløbet.
Interessant nok var Pilegården ikke den eneste gård i området. Teksten nævner også, at prioren ved Antonii Kloster i Præstø ejede en gård i Lille Pilestræde. Dette viser, at kirken og klostrene havde ejendomme og interesser selv midt i eller tæt på det spirende byområde. Prioren solgte sin gård i Lille Pilestræde i 1536. Denne transaktion er et lille, men sigende eksempel på, hvordan ejendomsforholdene ændrede sig i takt med byens udvikling og reformationens indtog, som ofte medførte omstruktureringer af kirkens ejendomme.
Pilestræde i Nyere Tid: Medier og Modernisering
Pilestræde har i århundreder været et vigtigt sted i bybilledet, og fra 1765 fik gaden en særlig betydning for dansk pressehistorie. Det var i dette år, at Berlingske Tidende, en af Danmarks ældste og mest anerkendte aviser, slog sig ned i gaden. Berlingskes tilstedeværelse gennem så lang tid har præget gaden og gjort den synonym med mediebranchen i Danmark.
En af de mest dramatiske forandringer i Pilestrædes nyere historie fandt sted i årene 1970-1971. I denne periode gennemgik gaden en markant omlægning og udretning. Årsagen til denne store ombygning var behovet for at skabe mere plads til en massiv udvidelse af Gutenberghuskomplekset. Gutenberghus, der tidligere husede Berlingske Tidende og andre trykkeri- og medieaktiviteter, var et stort bygningskompleks, og udvidelsen krævede plads. Arkitekterne Preben Hansen, Alf og Søren Cock-Clausen stod bag dette ambitiøse projekt. Desværre medførte denne udvidelse og gadeomlægning, at flere gamle bygninger i Pilestræde måtte rives ned for at give plads. Dette var en del af en tidsånd, hvor moderne byplanlægning ofte indebar store nedrivninger for at give plads til nye, større strukturer.
Nedrivningerne i Pilestræde i begyndelsen af 1970'erne markerede en af de sidste store nedrivningsbølger i Indre By. Kort tid efter ændrede Københavns Kommune sin politik for byudvikling i den historiske bykerne. Man indså, at store virksomheders konstante ekspansionsbehov simpelthen ikke kunne rummes inden for de historiske voldgader uden at ødelægge den eksisterende bygningsarv og bystruktur. Denne erkendelse førte til en mere bevarende tilgang til byudvikling i Indre By.
Som et resultat af omlægningen i 1970-1971 opstod der en ny plads i forbindelse med Pilestrædes forløb. Denne plads fik i 1990 navnet Nina Bangs Plads, opkaldt efter Nina Bang, Danmarks første kvindelige minister. Pilestræde føres i dag hen over denne plads i en karakteristisk brolagt S-kurve, et synligt resultat af den store omlægning, der fandt sted for over 50 år siden.
Pilestræde i Litteraturen
Ud over sin historiske betydning som et sted for handel, boliger og medievirksomhed, har Pilestræde også fundet vej ind i dansk litteratur. Gaden er et af de centrale handlingssteder i den første del af Johannes V. Jensens anerkendte roman 'Kongens Fald'. I romanen bor den jødiske kvinde Susanna i Pilestræde, og hun er genstand for hovedpersonen Mikkel Thøgersens opmærksomhed. Dette litterære eksempel understreger Pilestrædes rolle som en levende del af Københavns byliv og kultur gennem tiderne.
Ofte Stillede Spørgsmål om Pilestræde og Pilegården
Hvor lå Pilegården?
Ifølge de historiske kilder lå Pilegården i det område, der i dag udgør Pilestræde i Indre By, København. Dengang, i middelalderen før gaden var fuldt udbygget, var området præget af pilekrat og haver, og Pilegården lå midt i dette grønne landskab, før det blev udstykket under Renæssancen.
Navnet Pilestræde, der kendes fra 1446, menes at stamme fra de pilekrat og haver samt gården, Pilegården, der lå i området i de tidligste tider. Navnet afspejler altså områdets oprindelige, mere naturlige og landbrugsprægede udseende.
Hvornår blev Pilestræde en 'rigtig' gade?
Pilestræde blev først 'fuldt udbygget' og fik karakter af en egentlig gade under Renæssancen. Dette skete i forbindelse med, at Pilegården blev udstykket i mindre parceller, som blev bebygget, hvilket skabte en tættere og mere defineret gade langs forløbet.
Hvorfor blev Pilestræde ændret så meget i 1970'erne?
Den store omlægning og udretning af Pilestræde i 1970-1971 skete for at skabe plads til en betydelig udvidelse af det store Gutenberghuskomplekset, der husede Berlingske Tidende og relaterede aktiviteter. Udvidelsen krævede nedrivning af ældre bygninger og en justering af gadeforløbet.
Hvad er Nina Bangs Plads?
Nina Bangs Plads er en plads, der opstod som følge af den store omlægning og udretning af Pilestræde i 1970-1971. Pladsen blev navngivet i 1990 og er opkaldt efter Nina Bang. Pilestræde løber i en karakteristisk S-kurve hen over pladsen.
Konklusion
Pilestræde er mere end bare en gade; den er et levende vidnesbyrd om Københavns byudvikling gennem mere end et halvt årtusinde. Fra at være et område med pilekrat, haver og den oprindelige Pilegården, udviklede den sig under Renæssancen til en bebygget gade. Den har huset vigtige institutioner som Berlingske Tidende og har gennemgået dramatiske forandringer i nyere tid for at imødekomme byens behov, hvilket blandt andet resulterede i dannelsen af Nina Bangs Plads. Pilestrædes historie er et fascinerende kapitel i historien om Indre Bys konstante forandring og udvikling.
Kunne du lide 'Pilestrædes Historie: Fra Have til Gade'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Shoppingcenter.