Nyborg: En By Med Dybe Historiske Rødder

Nyborg er en by rig på historie, hvis rødder strækker sig dybt tilbage i tiden. Byens udvikling er tæt knyttet til Nyborg Slot og dens strategiske placering ved Storebælt. Gennem århundreder har Nyborg spillet en central rolle i Danmarks historie, fra at være vært for vigtige rigsmøder til at være en betydningsfuld handels- og fæstningsby.

Den tidligste bebyggelse i Nyborg menes at have ligget på Helgetoften nord for det nuværende Nyborg Slot. Her blev en kirke opført omkring år 1175 som anneks til Hjulby Kirke. Byens opståen hænger sandsynligvis sammen med anlæggelsen af Nyborg Slot på samme tidspunkt. Denne tidlige bydel blev dog afbrændt i 1534 under Grevens Fejde og forsvandt. I løbet af det 11. århundrede voksede byen i stedet frem på holmene øst for slottet. Vor Frue Kirke, beliggende østligst i byen, antages at være påbegyndt i det 12. århundrede, men var stadig under opførelse i begyndelsen af det 15. århundrede. Trods dette forblev kirken på Helgetoften byens sogne- og hovedkirke indtil branden i 1534.

Byen blev anlagt på to små holme i bunden af Nyborg Fjord: 'Slotsholmen' og 'kirkeholmen'. Slotsholmen, der udover selve slottet afgrænses af Torvet, Korsgade og Vestervoldgade, og kirkeholmen, der dækker det øvre Adelgade, Gammel Torv, kirken og Baggersgade. Mellem disse holme findes fyld, der slører de oprindelige terrænforhold.

Nyborg i Middelalderen: Centrum for Rigets Anliggender

Nyborg fik sine første privilegier af Valdemar Sejr, som senere blev bekræftet og udvidet flere gange frem til 1648. Byens stadsret blev givet af Erik Klipping den 1. juni 1271. Slottets centrale beliggenhed i riget gjorde Nyborg til et foretrukket sted for hoffet, og adelsmænd begyndte at opføre egne bygninger. Byen blev tidligt et vigtigt overfartssted fra Korsør til Fyn. Allerede hundrede år efter sin anlæggelse indtog Nyborg en fremtrædende plads, som den beholdt i lang tid i middelalderen.

Fra midten af det 13. århundrede blev Nyborg hyppigt samlingssted for de store rigsmøder mellem kongen og stormændene, hvor rigets sager blev forhandlet. Efter 1282 udviklede disse møder sig til en fast statsinstitution med lovgivende og dømmende myndighed, senere kendt som Danehof. Det blev i 1284 fastslået, at møderne skulle holdes i Nyborg, oprindeligt på Trinitatis søndag, senere ændret til Sankthans dag. Selvom disse bestemmelser ikke altid blev overholdt, fandt de fleste og vigtigste møder sted i Nyborg.

Danehoffet i Nyborg var skueplads for mange betydningsfulde begivenheder. I 1269 gaves Ribe stadsret, og i 1276 valgtes Erik Menved til tronfølger. Mest kendt er måske mødet den 29. juli 1282, hvor Erik Klipping bekræftede sine løfter til stormændene, hvilket var det første led i rækken af håndfæstninger. I 1326 udstedte Valdemar V af Sønderjylland sin håndfæstning her, ligesom kong Oluf udstedte sin i 1376. På Danehoffet i 1386 måtte dronning Margrethe I overlade Sønderjylland til grev Gerhard VI.

Med Kalmarunionen mistede Danehofferne deres betydning. Det sidste blev afholdt i Nyborg i 1413. Slottet var også ramme om mange andre begivenheder; kongerne udstedte ofte vigtige breve herfra. I 1525 foreslog rigsrådet kongen at tage slottet til fast residens.

Nyborg havde i middelalderen flere gilder, herunder et Sankt Knuds Gilde og et Sankt Gertruds Gilde. Byen og landsognet havde fire kirker: Gammel Kirke (afbrændt 1534), Hjulby Kirke (nedbrudt 1555), slotskirken og Frue Kirke, byens sognekirke.

Det er bemærkelsesværdigt, at Nyborg aldrig fik et egentligt kloster. En Korsbrødregård i Adelgade/Korsbrødregade var blot en filial af Antvorskov Kloster, beboet af få munke uden eget konvent. Efter Reformationen ophørte munkelivet her, men gården blev brugt af Antvorskov og senere som toldbod indtil 1742. Kælderen under gården med spidsbuede krydshvælvninger vidner stadig om bygningens alder.

En større ildebrand i 1448 ødelagde det meste af byen, hvilket efter sigende gav anledning til 40 års skattefrihed.

Renæssancen og Fæstningsbyens Udvikling

Grevens Fejde (1534-1535) havde stor betydning for Nyborg. Byen, der støttede Christian II, blev let indtaget af grev Christoffers tropper. Slottet faldt efter en belejring. Efter slaget ved Øksnebjerg i 1535 besatte Johan Rantzau byen og slottet. Under lübeckernes belejring blev den nordlige del af byen afbrændt og ikke genopbygget. Efter krigen udvidedes byen mod øst, og på grund af sin strategiske vigtighed blev den omgivet af volde, bastioner og grave. Disse fæstnings​værker, der eksisterede indtil 1869, blev forbedret under Christian IV, Frederik III og Frederik IV.

Efter Grevens Fejde kom Nyborg sig hurtigt. Dens position som overfartssted og gode havn bidrog til en blomstrende handel og skibsfart. Flere skibe foretrak Storebælt frem for Øresund og betalte strømtold i Nyborg. Fra 1560 blev et vagtskib stationeret her for at sikre toldbetalingen, indtil Sundtoldens ophævelse i 1857.

Byens velstand var betydelig; under krigen 1643-45 kunne den låne penge til kongen. Men Svenskekrigen 1658-60 var katastrofal. Nyborg blev besat af svenskerne i næsten to år. Efter den danske og allierede sejr ved Nyborg i november 1659 måtte svenskerne rømme. Byen havde lidt frygteligt; handelsflåden var ødelagt, slottet beskadiget, og mange huse brændt. Fattigdommen var så stor, at indbyggerne fik skattefrihed i 8 år og halv skattefrihed i de følgende 16 år.

Nyborg spillede en central rolle i Reformationen. Selvom den handlede om religion, lå der et kompliceret magtspil bag. Nyborg betegnes som kongens residensstad, hvor centrale aktører som Christian II og Christian III havde deres hovedkvarter. Christian III, en stærk støtte af Martin Luther, udbyggede både slot og by. Østfyns Museer anfører, at Nyborg blev omskabet til reformationens verdslige højborg og hovedstad, et sted hvor magten skulle iscenesættes.

Under Enevælden og Frem mod Industrialiseringen

Ved reskript af 8. november 1661 fik Nyborg stabelstadsprivilegium for at genoprette sin tidligere velstand. Genopretningen tog dog lang tid. I 1672 havde byen 1160 indbyggere. I det 18. århundrede genopbyggede byen gradvist sin handelsflåde, men udviklingen var langsom. I 1769 var indbyggertallet 1.451.

Ildebrande var en tilbagevendende plage. En brand i 1796 ramte blandt andet Rådhuset. Den mest voldsomme brand skete i september 1797, hvor det meste af Kongegade, hele Mellem- og Nørregade samt Torvet, inklusive Rådhuset, brændte. 143 gårde gik tabt – næsten halvdelen af byen. Hjælp strømmede til fra hele landet. Genopbygningen førte til bredere og mere regulerede gader, men meget af byens gamle karakter med snævre, bugtede gader og bindingsværkshuse forsvandt.

En interessant episode fra byens nyere historie er spaniernes kortvarige besøg i august 1808 under general de la Romana. Omkring 1.500 spanske soldater bemægtigede sig fæstningen, hvorefter de to dage senere indskibede sig på engelske skibe og vendte tilbage til Spanien. Da de ikke havde plads til deres heste, dræbte de dem, selvom nogle blev indfanget og brugt til at forbedre den danske hesterace.

Fæstningen var en konstant hindring for byens udvidelse, indtil den endelig blev nedlagt i 1869 (med en kort afbrydelse 1764-1770). Efter nedlæggelsen og sløjfningen af fæstningsterrænet voksede byen betydeligt. Handel og skibsfart blomstrede med havnens udvidelse og anlæggelsen af store jernbaneanlæg. Den stigende trafik over Bæltet bidrog også stærkt. Den regelmæssige overfart fra Korsør, indført i 1634, blev først varetaget af byens magistrat, derefter af et færgelav, og fra 1856 af postvæsenet. Garnisonen, der voksede i størrelse i midten af 1800-tallet, bidrog også til byens velstand.

Byen har haft en latinskole, der oprindeligt lå nord for kirken. Efter Reformationen blev den udvidet og ombygget og i 1642 bygget sammen med kirkens klokketårn. Skolen brugte bygningen indtil 1809, hvor den flyttede til en ny bygning. Den gamle bygning ved kirken blev nedrevet i 1870-71.

Industrialisering og Befolkningsudvikling

Nyborg oplevede betydelig befolkningsvækst i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet:

Ved århundredeskiftet fandtes en række fabrikker og industrielle anlæg, herunder skibsbyggeri, bryggerier, jernstøberi, dampvæverier, tobaksfabrik, slagteri, ostefabrik, og DSB's maskinværksted. Byen havde to aviser, 'Nyborg Avis' og 'Nyborg Dagblad', og afholdt flere årlige markeder for heste, kvæg og får samt torvedage.

Befolkningens erhvervssammensætning i 1890 afspejlede en by med varieret økonomi, hvor immateriel virksomhed (inkl. militære), håndværk og industri samt handel dominerede. En opgørelse fra 1906 viste et lignende billede.

Gennem mellemkrigstiden voksede Nyborgs indbyggertal først, men stagnerede senere. Forstaden Dyrehavekvarteret udviklede sig i Avnslev og Hjulby sogne.

Ved folketællingen i 1930 var de største erhvervsgrupper håndværk og industri, samfærdsel samt handel.

Efter 2. verdenskrig fortsatte Nyborgs befolkningsvækst, og forstadsområder som Dyrehavekvarteret og det nye Pilshusekvarter udviklede sig.

Nyborg i Nyere Tid

I nyere tid har Nyborgs udvikling fortsat. Et markant træk er etableringen af boligkvarteret Skovparken i 1970. Området, beliggende mellem Juelsbergskoven og Teglværksskoven, blev anlagt med store fælles græsarealer og gangstier, hvilket gjorde det populært, især blandt børnefamilier. Skovparken, bestående af cirka 725 boligenheder fordelt på seks vænger, blev på det tidspunkt anset for at være et af Danmarks bedst gennemtænkte udstykninger.

Er Harald Nyborg fra Nyborg?

Et spørgsmål, der ofte opstår, er, om byggemarkeds- og varehuskæden Harald Nyborg stammer fra byen Nyborg. Svaret er nej.

Virksomheden blev grundlagt af den unge landmandssøn Harald Nyborg i 1904, men ikke i byen Nyborg. Harald Nyborg overtog en isenkræmmerforretning i Odense. Han udviklede hurtigt forretningen med faglig dygtighed og forretningssans. Harald Nyborg havde en stor interesse for jagt og fiskeri, hvilket førte til, at butikkens sortiment i 1905 blev udvidet med udstyr til disse aktiviteter, en satsning der viste sig at være en øjeblikkelig succes. Han etablerede sig som en anerkendt forhandler inden for jagt og fiskeri og satsede også på produktion af lerduer og en skydebane.

Efter Harald Nyborgs død i 1944 overtog hans enke, Bodil Nyborg, og deres sønner, Sigvald og Gunnar Andersen, ledelsen. Under deres fælles ledelse voksede forretningen og blev en kendt detailkæde.

I 1960'erne begyndte en ny æra med åbningen af den første udstilling i en lejet idrætshal, hvilket muliggjorde udstilling af større varer og bestillinger via postordre. Dette lagde grundlaget for postordresalget, som blev en stor succes. I 1965 udsendte Harald Nyborg næsten 200.000 brochurer til landmænd, hvilket førte til høje salgsvolumener og lave indkøbspriser til gavn for kunderne. Postordresalget revolutionerede handlen med blandt andet el-værktøj i midten af 60'erne.

Inspireret af USA blev forretningen i Odense omdannet til en katalogforretning, hvilket var starten på den landsdækkende butikskæde. Efterhånden som fysiske butikker blev mere tilgængelige, aftog postordresalget.

I 1983 blev Harald Nyborg A/S opkøbt af Kurt Daell, hvis familie også står bag Daells Varehus. Siden da er virksomheden vokset betydeligt og tæller i dag over 50 butikker i Danmark samt en stor webshop. Virksomhedens hovedsæde og centrallager er fortsat placeret i forstaden Højme i Odense. Harald Nyborg har gennemgået strategiske ændringer og udvidelser, herunder en tidlig satsning på onlinehandel i slutningen af 1990'erne. Virksomheden fokuserer fortsat på at tilbyde varer af høj kvalitet til lave priser.

Ofte Stillede Spørgsmål om Nyborgs Historie

Hvornår opstod Nyborg, og hvor lå den oprindelige by?
Nyborg opstod omkring år 1175 i forbindelse med anlæggelsen af Nyborg Slot. Den oprindelige by lå på Helgetoften nord for slottet, men denne del blev afbrændt i 1534. Byen voksede derefter frem på holmene øst for slottet.

Hvilken betydning havde Danehoffet for Nyborg?
Danehoffet var en central statsinstitution i middelalderen, hvor kongen og stormændene mødtes for at forhandle om rigets anliggender, lovgive og dømme. Fra 1284 blev det fastlagt, at Danehoffet skulle afholdes i Nyborg, hvilket gjorde byen til et politisk centrum i riget i en periode.

Hvilken rolle spillede Nyborg under Reformationen?
Nyborg var et vigtigt centrum under Reformationen i Danmark. Byen betegnes som kong Christian III's residensstad, og både slottet og byen blev udbygget og omskabet for at iscenesætte den nye magtstruktur og fungere som reformationens verdslige højborg.

Hvordan påvirkede krigene i 1600-tallet Nyborg?
Svenskekrigen 1658-60 havde katastrofale følger for Nyborg. Byen blev besat, led store ødelæggelser på sin handelsflåde, bygninger og slottet, hvilket førte til langvarig fattigdom og behov for skattelettelser i mange år efter krigen.

Brændte Nyborg ofte i gamle dage?
Ja, Nyborg blev ramt af flere betydelige ildebrande gennem historien. En stor brand i 1448 ødelagde det meste af byen, og to store brande i 1796 og 1797, hvoraf sidstnævnte ødelagde næsten halvdelen af byen, er særligt nævneværdige.

Er virksomheden Harald Nyborg opkaldt efter byen Nyborg?
Nej, virksomheden er opkaldt efter sin grundlægger, Harald Nyborg. Virksomheden blev grundlagt i Odense i 1904, ikke i byen Nyborg. Virksomhedens hovedsæde og centrallager ligger fortsat i Odense.

Kunne du lide 'Nyborg: En By Med Dybe Historiske Rødder'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Shoppingcenter.