Store Indkøbscentre i Fokus

Indkøbscentre er i dag en central del af moderne detailhandel og bylivet i mange lande. De tjener som store, ofte overdækkede komplekser, der samler et bredt udvalg af butikker, restauranter og underholdningsmuligheder under ét tag. Fra beskedne begyndelser er de vokset til at blive økonomiske kraftcentre og sociale mødesteder. Men hvordan opstod de, og hvad driver succesen for de største af dem?

Et kig på historien bag indkøbscentre viser en fascinerende udvikling. Forløberne til moderne indkøbscentre kan spores tilbage til offentlige markeder og overdækkede basarer i Mellemøsten. I Europa så man fremkomsten af overdækkede shoppingpassager i slutningen af 1700-tallet. Passage du Caire i Paris, der åbnede i 1798, var en af de første. I London fulgte Royal Opera Arcade (1816) og den mere berømte Burlington Arcade (1819). Disse arkadestil-centre blev populære i mange europæiske byer. I USA hævder The Arcade i Providence, Rhode Island (1828) at være den første shoppingarkade der. Galleria Vittorio Emanuele II i Milano, der åbnede i 1877, var større end sine forgængere og inspirerede brugen af udtrykket "galleria" for mange andre shoppingarkader og centre.

Midten af det 20. århundrede, især i USA, markerede et skift med bilens fremkomst og forstædernes vækst. Nye shoppingcentre opstod væk fra bymidterne. Tidlige eksempler designet med bilen for øje inkluderer Market Square i Illinois (1916) og Country Club Plaza i Missouri (1924). Konceptet udviklede sig yderligere efter Anden Verdenskrig med større, åbne shoppingcentre forankret af stormagasiner.

Udtrykket "shopping mall" begyndte først at blive brugt i slutningen af 1950'erne og 1960'erne, oprindeligt om gågader med butikker. De lukkede shoppingcentre, som vi kender dem i dag, blev først mainstream i midten af 1950'erne. Valley Fair Shopping Center i Wisconsin (1955) var et tidligt eksempel med moderne faciliteter som centralvarme/køling og stor parkering. Senere samme år åbnede verdens første fuldt lukkede shoppingcenter, Shopping, i Luleå, Sverige. Regionen der hævder nu at have den højeste shoppingcentertæthed i Europa.

Idéen om et regionalt, fuldt lukket shoppingkompleks blev banebrydende i 1956 af den østrigsk-fødte arkitekt Victor Gruen med Southdale Center i Minnesota. Gruen er blevet kaldt "det tyvende århundredes mest indflydelsesrige arkitekt" for dette koncept. Det første kompleks, der blev markedsført som et "mall", var Bergen Mall i New Jersey (1957), som dog oprindeligt var åbent og først blev lukket senere. Andre tidlige lukkede centre fulgte hurtigt efter.

Disse tidlige centre flyttede detailhandlen væk fra tætte bymidter til primært boligområder i forstæderne. Denne formel – et lukket rum med butikker, væk fra centrum og kun tilgængeligt med bil – blev en populær måde at bygge detailhandel på globalt. Paradoksalt nok kom Gruen selv til at afsky denne effekt af sit design, idet han beklagede skabelsen af enorme "land-ødsle hav af parkering" og spredningen af forstadsudbredelse.

Udviklere som A. Alfred Taubman forfinede konceptet yderligere i 1980'erne med funktioner som terrazzo-gulve (fordi tæpper "satte farten ned" på kunderne), indendørs springvand og to niveauer for at give kunderne mulighed for at gå en "runde" til alle butikkerne. Gradient belysning blev brugt til at forlænge følelsen af eftermiddag og opmuntre kunder til at blive længere.

Mens vi fokuserer på indkøbscentrenes verden, er det interessant at se på, hvordan de klarer sig i vores nabolande. I Norge har specifikke centre vist bemærkelsesværdig omsætning. Lagunen Storsenter har for fire år i træk haft statistisk høj omsætning, hvilket gør det til Norges største indkøbscenter. I 2023 opnåede dette Thon-center en omsætning på næsten 4,3 milliarder norske kroner. Dette slog det tidligere års rekord, hvor det som det første norske center overgik 4 milliarder norske kroner. Lagunen øgede sin omsætning med 5,7% sammenlignet med året før. Otte ud af de ti største centre i Norge er Thon-centre, hvilket understreger denne ejers dominans på markedet for store centre.

Tæt efter Lagunen fulgte Strømmen Storsenter med 3,8 milliarder norske kroner og Sandvika Storsenter med 3,7 milliarder norske kroner på Kvarud Analyses liste over Norges 60 største indkøbscentre. Begge disse er også en del af Thons ejendomsportefølje.

Et andet Thon-center, der viste fremragende præstation i 2023, var Triaden i Lørenskog. Triaden opnåede den største omsætningsstigning, næsten 50%. Dette center har gennemgået en omfattende renovering og er vokset markant i størrelse, fra 27.000 til 43.500 kvadratmeter. Dette eksempel viser potentialet for vækst gennem investering og udvidelse.

For at illustrere forskellene i præstationen blandt disse store norske centre, kan vi se på følgende data:

Ud over store indkøbscentre findes der også andre typer af shoppingområder. Et eksempel fra Oslo viser mangfoldigheden. I Oslos centrum finder man et bredt udvalg af shoppingmuligheder, herunder centre, stormagasiner og markeder. Selvom priserne generelt er højere end i andre europæiske hovedstæder, kan man finde gode tilbud og udsalg. Det er værd at bemærke, at de fleste butikker lukker efter kl. 18.00, og næsten alle butikker er lukkede om søndagen.

De mest populære shoppingområder i Oslo inkluderer:

• Bogstadveien, Hegdehaugsveien og Majorstua: Disse er de mest kendte shoppingdistrikter. Fra Majorstuen hele vejen til bymidten finder man high-street butikker, unikke boutiques og kendte kædebutikker som H&M, Monsoon, BIK BOK, Helly Hansen m.fl.
• Aker Brygge: Beliggende nær Rådhuset ved havnefronten, byder Aker Brygge på eksklusive designerbutikker, specialbutikker, caféer, restauranter, teatre, biografer og barer.
• Karl Johans gate: Oslos mest berømte gade, hvor man finder butikker af enhver art samt mange restauranter og caféer.
• Grünerløkka: Meget populær blandt unge, hjemsted for nogle af Oslos bedste udendørsmarkeder, designerboutiques, parker, caféer og barer. Et område der bestemt er et besøg værd.
• Oslos Bymidte: Udover gaderne har bymidten også et bredt udvalg af shoppinggader. De to største shoppingcentre med flere etager er Oslo City og Byporten, begge beliggende tæt på Hovedbanegården, fyldt med specialbutikker og restauranter.

På trods af succeshistorier som dem i Norge, har indkøbscentre globalt set også stået over for betydelige udfordringer. I USA oplevede man fra midten af 1990'erne en nedgang for mange centre. I 2001 viste en undersøgelse, at underpræsterende og tomme centre, kendt som "greyfield" og "dead mall" ejendomme, var et voksende problem. I 2007, året før Finanskrisen, blev der for første gang i 50 år ikke bygget nye centre i USA, bortset fra City Creek Center Mall i Salt Lake City, der åbnede i 2012.

Centre begyndte at miste kunder til åbne "power centers" og "lifestyle centers" i 1990'erne. Forbrugerne foretrak at parkere lige foran og gå direkte ind i store butikker med lavere priser uden de omkostninger, der er forbundet med traditionelle centre (f.eks. lange, lukkede korridorer).

Et andet problem var, at den vækstfokuserede amerikanske ejendomsbranche simpelthen havde bygget for mange steder at handle – langt flere end hvad der med rimelighed kunne retfærdiggøres af befolkningstilvækst, detailhandelssalg eller andre økonomiske indikatorer. Antallet af amerikanske shoppingcentre eksploderede fra 4.500 i 1960 til 70.000 i 1986 og lige under 108.000 i 2010. I 2022 havde USA i gennemsnit 24,5 kvadratfod detailareal per indbygger, i modsætning til 4,5 kvadratfod per indbygger i Europa, hvilket indikerer en markant overforsyning i USA.

Antallet af "døde centre" steg markant i starten af det 21. århundrede. Centrets økonomiske sundhed på tværs af USA har været i tilbagegang, afsløret af høje tomgangsrater. Fra 2006 til 2014 steg andelen af centre med problematiske tomgangsrater betydeligt. I 2014 blev næsten 3% af alle centre i USA betragtet som "døende" (40% eller højere tomgang) og næsten en femtedel havde rater over 10%.

Online shopping er også opstået som en stor konkurrent til indkøbscentre. I USA har online shopping tegnet sig for en stigende andel af det samlede detailhandelssalg. I 2013 var omkring 200 ud af 1.300 centre i USA på vej ud af markedet.

For at bekæmpe denne tendens har udviklere ombygget centre til andre formål, herunder attraktioner som parker, biografer, fitnesscentre og endda fiskesøer. I USA er Highland Mall på 600.000 kvadratfod ved at blive en campus for Austin Community College. I Frankrig blev So Ouest centret uden for Paris designet til at ligne elegante lejligheder i Louis XV-stil og inkluderer 17.000 kvadratmeter grønne områder. Australske Westfield lancerede et online center (og senere en mobilapp) med 150 butikker, 3.000 mærker og over 1 million produkter, som et svar på online konkurrence.

COVID-19-pandemien påvirkede også detailhandlen betydeligt. Regeringsregler medførte midlertidige lukninger, øget adgangskontrol og strenge sanitære krav, hvilket yderligere pressede mange centre.

Udviklingen af indkøbscentre er altså en kompleks historie præget af innovation, vækst og udfordringer. Fra de tidlige europæiske passager til de moderne amerikanske giganter og de succesrige nordiske eksempler, fortsætter centrene med at tilpasse sig et landskab i konstant forandring.

Ofte Stillede Spørgsmål:

Hvad er Norges største indkøbscenter baseret på omsætning?
Baseret på den angivne information er Lagunen Storsenter Norges største indkøbscenter målt på omsætning, en position det har haft i fire år i træk.

Hvor stor var Lagunen Storsenters omsætning i 2023?
I 2023 var Lagunen Storsenters omsætning næsten 4,3 milliarder norske kroner.

Hvilket center i Norge havde den største omsætningsstigning i 2023?
Triaden i Lørenskog havde den største omsætningsstigning i Norge i 2023, med næsten 50% vækst efter en omfattende renovering og udvidelse.

Hvorfor faldt antallet af indkøbscentre i USA efter 2007?
Antallet af nye centre faldt, og eksisterende centre oplevede tilbagegang på grund af en overforsyning af detailareal, øget konkurrence fra andre shoppingformater (som power centers), væksten i online shopping, Finanskrisen og påvirkningen fra COVID-19-pandemien.

Hvad er nogle kendte shoppingområder i Oslo?
Kendte shoppingområder i Oslo inkluderer Bogstadveien, Hegdehaugsveien, Majorstua, Aker Brygge, Karl Johans gate samt centrene Oslo City og Byporten i bymidten.

Hvad er historien bag indkøbscentre?
Historien starter med overdækkede shoppingpassager i Europa i slutningen af 1700-tallet, udviklede sig til store forstads-shoppingcentre i USA efter Anden Verdenskrig, og de første fuldt lukkede centre opstod i midten af 1950'erne, banebrydende af arkitekter som Victor Gruen.

Kunne du lide 'Store Indkøbscentre i Fokus'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Indkøb.