Befolkningens Oprindelse i Danmark 2025

Danmarks befolkningssammensætning er dynamisk og under konstant udvikling. Pr. 1. januar 2025 viser nye tal en markant stigning i antallet af personer med udenlandsk oprindelse, hvilket tegner et billede af et stadig mere mangfoldigt samfund. Disse tal giver et vigtigt indblik i, hvem der bor i Danmark, og hvor de kommer fra.

Nøgletal om Befolkningens Oprindelse i 2025

Ved indgangen til 2025 boede der i alt 977.180 indvandrere og efterkommere i Danmark. Dette imponerende tal udgør 16,3 pct. af den samlede danske befolkning. En betydelig del heraf, nemlig 626.705 personer, har ikke-vestlig oprindelse. Inden for denne gruppe stammer 304.363 personer specifikt fra de såkaldte MENAPT-lande.

Udviklingen over tid er særligt bemærkelsesværdig. Siden 1980 er andelen af indvandrere og efterkommere i Danmark steget med hele 13,3 procentpoint, fra blot 3,0 pct. til de nuværende 16,3 pct. Antallet af personer med oprindelse i MENAPT-landene er i samme periode steget fra 27.235 til 304.363, en mere end tidobbelt stigning.

Her er et overblik over udviklingen:

De Vigtigste Oprindelseslande

Når man ser på indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, stammer over halvdelen (56 pct.) fra blot 10 forskellige lande. Den absolut største gruppe af indvandrere og efterkommere i Danmark har tyrkisk oprindelse. De næststørste grupper kommer fra Ukraine og Syrien, hvilket afspejler både historiske migrationsmønstre og nyere globale begivenheder.

MENAPT-landene, som en del af den ikke-vestlige gruppe, omfatter et bredt spektrum af nationer, herunder Syrien, Kuwait, Libyen, Saudi-Arabien, Libanon, Somalia, Irak, Qatar, Sudan, Bahrain, Djibouti, Jordan, Algeriet, Forenede Arabiske Emirater, Tunesien, Egypten, Marokko, Iran, Yemen, Mauretanien, Oman, Afghanistan, Palæstina (inkl. Gaza, Vestbredden, Østjerusalem), Pakistan og Tyrkiet.

Selvom specifikke tal for alle lande ikke er angivet, fremhæves Afghanistan med et tal på 13.500 afghanere i Danmark (baseret på 2011 data), og Rusland med et estimat på mellem 5.500 og 6.000 russere i Danmark.

Efterkommere og Næste Generation

Statistikken skelner mellem indvandrere og efterkommere. En efterkommer er født i Danmark, men ingen af forældrene er danske statsborgere født i Danmark. Interessant nok tælles børn af efterkommere, hvoraf mindst én forælder er efterkommer, men ingen har dansk oprindelse, ofte som personer med dansk oprindelse i Danmarks Statistiks officielle klassifikation. Pr. 1. januar 2025 var der 41.905 børn af efterkommere i Danmark.

Menneskerne Bag Tallene: Russiske Stemmer i Danmark

Bag enhver statistik gemmer sig individuelle skæbnefortællinger. For at belyse livet som person med udenlandsk oprindelse i Danmark, kan vi dykke ned i beretninger fra nogle af de russere, der har valgt at slå sig ned her. Deres erfaringer giver et nuanceret billede af integration, kulturelle forskelle og fællesskaber.

Irina: Brobygger mellem Kulturer

Irina Bjørnø, en russisk kvinde, der har boet halvdelen af sit liv i Moskva og den anden halvdel i Danmark, ser sig selv som havende et hjerte med to kamre – et dansk og et russisk, der banker sammen. Hun kom til Danmark i 1991 og oplevede i starten udfordringer, blandt andet med den nye teknologi som computere, der var sjældne i Rusland dengang. Irina, der er tidligere lektor på DTU med en ph.d. og forskning i industriel ultralyd bag sig, fandt vejen til integration gennem det danske foreningsliv. Hun underviste i Tai Chi i sin landsby, hvilket hjalp hende med at møde og blive kendt med danskerne på deres præmisser. Irina værdsætter Danmarks minimalisme, som hun ser som afspejling af landets historie og kultur, i kontrast til Ruslands mere udsmykkede traditioner. Hun er også engageret i at bevare den fælles dansk-russiske historie, især via prinsesse Dagmar. Hun observerer Ruslands udvikling, men ser manglende indflydelse fra kvinder som en barriere. Irina mener, at isolationen af Rusland skader Danmark mere, da eksportmuligheder begrænses, mens Rusland udvikler sin egen produktion. Hun understreger vigtigheden af respekt i parforhold og samfundet, og kritiserer religiøse strukturer for at udelukke kvinder fra beslutninger.

Svetlana Koldsø: Dansens Fællesskab

Svetlana Koldsø kom til Danmark i 2006 gennem ægteskab med en dansk mand, efter at være blevet enke i Rusland. Hun er et eksempel på den typiske russer i Danmark: kvinde, kom via ægteskab, og højtuddannet (tidligere leder ved et teknisk universitet i Volgograd), men arbejder nu i en SFO. De anslåede 5.500-6.000 russere i Danmark er omkring 80 procent kvinder. Svetlana fandt tidligt fællesskab gennem Dansk-Russisk Forening (Russam). Hendes store passion er dans, og hun driver danseforeningen Fusion Creative Studio, hvor hun underviser mødre og børn. Foreningen fungerer som et vigtigt socialt netværk for russisktalende fra forskellige lande. Svetlana oplevede i starten danskerne som lukkede, men forstår nu, at det handler om ikke at ville forstyrre. Hun værdsætter den anerkendende danske pædagogik i modsætning til den mere autoritære russiske. I danseforeningen har de en klar aftale om ikke at tale politik, selv når emner som Ukraine og Krim opstår, for at bevare fællesskabet baseret på dans og personlige relationer. Svetlana har bestået den danske indfødsretsprøve og søger nu statsborgerskab, hvilket symboliserer hendes beslutning om at blive i Danmark.

Julia Perfilieva: Tro, Tryghed og Nye Begyndelser

Julia Perfilieva kom til Danmark i midten af 90'erne med sin daværende mand, en biokemiker, der havde svært ved at finde job i Rusland efter Sovjetunionens fald. Julia fandt et stærkt fællesskab i Skt. Aleksander Nevskij Kirken i København, hvor hun har været frivillig i 18 år. Kirken, med dens historiske forbindelse til Dagmar og Romanov-familien, er et centralt mødested for mange russere, især ved højtider. Julia, der arbejder med sprog på en international skole, oplevede et "største chok" ved ankomsten til Danmark: den store tryghed, især for kvinder alene om natten, noget der var utænkeligt i Rusland på det tidspunkt. En af de største udfordringer for russere i Danmark er ifølge Julia at komme ind på arbejdsmarkedet, da høje uddannelser fra Rusland ikke altid anerkendes. Hun nævner også forskellen i opfattelsen af at komme til tiden som en kulturel udfordring, der kræver tilpasning. Julia brænder for at fremme fælles forståelse mellem Danmark og Rusland gennem kulturprojekter og ved at læse om russisk kultur og politik med "danske øjne". Hun ser mange fælles værdier og historiske bånd (Dagmar, Vitus Bering). Hun mener, at mediernes dækning af Rusland ofte er ensrettet, både i Danmark og Rusland, og opfordrer til at søge information fra flere kilder. Om Putin mener hun, at han har skabt stabilitet og en middelklasse efter Sovjetunionens sammenbrud, hvilket forklarer hans popularitet, selvom korruption stadig er et problem.

Svetlana Mostovaja: At Korrigere Billedet af Hjemlandet

Svetlana Mostovaja, født i Letland under Sovjetunionen og delvist jødisk, kom til Danmark med sin daværende mand, en fotograf og politisk dissident, der fik asyl. Hun fandt vej til integration gennem aktivt deltagelse i foreningslivet og kulturudveksling. Svetlana driver en kunstsalon i København, hvor hun arrangerer kulturelle begivenheder, der samler både danskere og russere. Hun mener, at russere i Danmark ofte er aktive i foreningslivet, fordi de allerede har truffet et aktivt valg ved at flytte. Efter at have arbejdet som tolk og haft udfordringer med at få arbejdstilladelse, stiftede hun et rejsebureau med fokus på rejser til Rusland og Baltikum. Hendes motivation for dette udsprang af et ønske om at korrigere det negative og ensrettede billede af Østeuropa, som hun oplevede i danske og skandinaviske medier. Hun så ofte sit hjemland fremstillet med fokus på prostitution og mafia, hvilket ikke stemte overens med hendes virkelighed. Svetlana mener, at kulturudveksling og "personligt diplomati", hvor folk mødes, er afgørende for at nedbryde fordomme og skabe gensidig forståelse. Hun er politisk interesseret og kritisk over for mediernes dækning af både Rusland og Ukraine, og mener, at der var tale om et militærkup i Kiev, ikke kun en demonstration. Hun opfordrer til at læse historie og litteratur (som Tolstoj) for at forstå komplekse forhold og advokerer for fred og modstand mod krig, som hun ser drevet af økonomiske interesser. Hun mener, at Putin har genoprettet stabilitet og skabt en middelklasse, hvilket forklarer hans opbakning i Rusland.

Ofte Stillede Spørgsmål

Baseret på de tilgængelige data og beretninger, kan vi besvare nogle typiske spørgsmål:

Hvor mange indvandrere og efterkommere bor der i Danmark pr. 2025?
Pr. 1. januar 2025 er tallet 977.180 personer, hvilket udgør 16,3 pct. af den samlede befolkning.

Hvor mange af disse har ikke-vestlig oprindelse?
626.705 personer har ikke-vestlig oprindelse.

Hvilken nationalitet er der flest af i gruppen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?
Personer med tyrkisk oprindelse udgør den største gruppe.

Er det svært for højtuddannede russere at finde arbejde i Danmark?
Ja, ifølge beretningerne fra russere i Danmark kan det være en stor udfordring at få anerkendt uddannelser fra Rusland og finde relevant beskæftigelse.

Hvordan finder russere fællesskaber i Danmark?
Mange finder fællesskaber gennem foreninger som Dansk-Russisk Forening (Russam), kulturelle centre, den russisk-ortodokse kirke, danseforeninger og ved at opbygge personlige netværk.

Et Mangfoldigt Danmark

Tallene for 2025 bekræfter en fortsat stigning i Danmarks mangfoldighed, med en betydelig andel af befolkningen med oprindelse uden for Danmark. De personlige beretninger fra russiske kvinder i Danmark giver et værdifuldt indblik i de udfordringer og muligheder, der følger med migrationen. De viser vigtigheden af fællesskab, kulturel udveksling og personligt engagement i at bygge bro mellem forskellige baggrunde og skabe et inkluderende samfund.

Kunne du lide 'Befolkningens Oprindelse i Danmark 2025'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Shoppingcenter.